Sutteteknik

Noget af det vigtigste når man ammer, er at sørge for, at barnet har en god sutteteknik.

I langt de fleste tilfælde, hvor der opstår [[nodetitle:sår og revner på brystvorte]] n eller [[nodetitle:tilstoppede mælkegange]] , er det fordi barnet ikke sutter korrekt (1). Dette er yderst smertefuld for moderen, og samtidig bliver brystet ikke stimuleret og malket korrekt, hvorfor det kan gå ud over mælkeproduktionen, og betyde at barnet ikke får nok mælk.

Alligevel, har de fleste nybagte mødre "begynderømhed", når de starter med at amme. Denne ømhed, vil aftage i løbet af få dage. Hvis amningen er decideret smertefuld, og/eller der opstår [[nodetitle:sår og revner på brystvorte]] rne, kan det være en aflastning at anvende [[nodetitle:amme/suttebrikker]] , indtil sårene er hele.

 

Sørg for at sidde behageligt

Først og fremmest er det vigtigt, at man finder et behageligt og afslappende sted at sidde. Eventuelt i sofaen med gode puder/ammepude til at støtte armene, så man ikke sidder og spænder i kroppen. En god skammel, eller anden benstøtte er tilrådeligt, og gør det til en god vane, at sørge for, at have noget vand stående, som du kan drikke imens.

 

Sådan barnet lægges til brystet

Barnet skal ligge tæt ind til din krop mod din mave. Barnets ene hånd kan være rundt om din mave, så barnet ligger trygt fast og ikke kan skubbe dig væk. Barnets næse skal være ud for brystvorten. Når barnet skal amme, kan du aktivere søgerefleksen ved at gnide din brystvorte frem og tilbage foran barnets mund. Sørg for at barnets hovede er let bagoverbøjet, så barnet bedre kan få fat. Se den lille animation øverst på siden her.

Når barnet er parat til at amme, vil barnet søge og dreje hovedet efter brystvorten, eventuelt ledsaget af smaskelyde. Idet barnet gaber munden op, fører du brystet ind i munden og afventer at barnet selv tager fat. Barnet skal have det meste af det brune område med ind i munden (areola) for at få ordentlig fat og danne vakuum. Når barnet ligger let bagud med hovedet, vil barnets næse ofte være fri for brystet. Er det ikke tilfældet, kan du trykke let med en finger på brystet - når barnet bliver større, kan barnet selv flytte hovedet, og dette er ikke længere nødvendigt.

Når barnet sutter, vil du kunne se kæben bevæge sig helt ned til øret. Det betyder, at barnet malker effektivt. Nogle oplever, at barnet siger nogle "kliklyde" ved hver aming. Dette kan skyldes et for stramt tungebånd (spørg læge eller sundhedesplejerske til råds) eller at barnet ikke har ordentlig fat og sluger luft. Dog er der også nogle børn som "klikker" uden betydning, hvorefter det forsvinder efter et par måneder.

Du vil eventuelt kunne mærke din nedløbsrefleks gå igang, hvilket den ofte gør mellem 30 sek - et par minutter. Nedløbsrefleksen bliver aktiveret via [[nodetitle:oxytocin]] - og medfører at mælken flyder i en jævn strøm.

Det er helt normalt i starten, at amme meget og længe. Lad endelig barnet amme så ofte som barnet vil, og vent med at introducere [[nodetitle:sut]] .

Du kan se en engelsksproget video om hvordan baby får rigtigt fat og hvorfor det er vigtigt her.

 

Støtte til tunge bryster under amning

Mange med store bryster anvender et såkaldt "saksegreb" om brystet, hvor man holder om brystet med pege og langefingeren for at støtte. Denne måde at holde brystet på er ikke optimal, da man kan komme til at trykke for hårdt, og muligvis ikke få tømt [[nodetitle:brystet]] tilstrækkeligt. Hermed øges risikoen for [[nodetitle:tilstoppede mælkegange]] . I stedet anbefales det at støtte under [[nodetitle:brystet]] med en sammenrullet stofble eller med en flad hånd for at støtte og løfte det.

 

Kilder:

Kellymom.com

thebirthden.com

(1): WHO: Mastitis, Causes and Management  (WHO/FCH/CAH/00.13)