Tænder og amning

Barn med tandbørste
Faktaboks
  • Huller i tænderne forårsages af bakterier, der lever af sukkerstoffer.
  • God mundhygiejne kan mindske risikoen for huller, men dårlig mundhygiejne er ikke den eneste faktor, der spiller en rolle for udviklingen af huller i tænderne.
  • Forskning viser, at amning af børn under 1 år ikke øger risikoen for huller.
  • Der er delte meninger omkring hvorvidt amning efter 1 år øger risikoen.

Artiklen er udgivet i juni 2018.

Er der større risiko for huller i tænderne for børn, der ammes, end børn som ikke gør? Hvad er det, der giver hullerne i tænderne? Hvordan undgår man huller? Det kan du læse om her. Hvis du har problemer med at dit barn bider under amning, kan du læse om bid her. Har du mistanke om, at dit barn har huller, bør du opsøge tandlægen.

Tilbage til toppen

1) Hvad er huller i tænderne?

Huller i tænderne, eller caries, forårsages af bakterier i mundhulen, kaldet streptococcus (12).

Bakterierne overføres til barnet fra mor, far eller andre omsorgspersoner gennem spyt (7). Det er ikke er alle mennesker, der har denne bakterie, eller som oplever problemer med den.

Bakterier i mundhulen danner en fedtet substans på tænderne kaldet plak. Når man spiser eller drikker sukkerholdige fødevarer, sætter sukkeret sig fast i plakken på tænderne. Her spiser bakterierne sukkeret, og danner en syre, der angriber tændernes emalje og danner hullerne (7,18).

Tilbage til toppen

2) Hvad kan give huller i tænderne?

Der er mange faktorer, der kan spille ind i forbindelse med caries. Her er en liste over nogle af dem:

  • Sukkerholdige fødevarer, drikke og medicin (1,7,13).
  • Tilstedeværelsen af bakterierne streptococcus (1,12). Når bakterierne blandes med sukker, kan der hurtigt opstå caries. Bakterierne overføres via kontakt, fx ved at kysse, dele ske, eller rengøre barnets narresut med munden (7).
  • Utilstrækkelig mundhygiejne (1,13)
  • Stramt læbebånd (10) som gør, at plak nemmere sætter sig fast på de øverste tænder, samt kan besværliggøre tandbørstningen.
  • Stramt tungebånd (11) som gør, at tungen ikke kan nå rundt i hele munden og rense tænderne.
  • For lidt spyt (1,13), da spyt har en rengørende effekt. Det er normalt, at der er lavere produktion af spyt om natten, eller pga graviditet, forskellige sygdomme eller medicin (1,17).
  • Genetik (1,13).
  • Emaljedefekt (14).
  • Stress eller sygdom hos mor eller barn under graviditeten (1,13,14).
  • Dårlige levevilkår (15).
  • Rygning under graviditeten (1,15).
  • Lav fødselsvægt og/eller for tidlig født (1,16).
  • Underernæring (1,16).
  • Astma (1,16).
  • Brug af for meget fluor (fluorosis) (8).
Tilbage til toppen

3) Demineralisering af emaljen

Demineralisering af emaljen medfører, at emaljen svinder ind (6). Det kan ses som hvide, kalklignende pletter på tænder, og i nogle alvorlige tilfælde vil det ses ved, at tænderne smuldrer væk.

Den nuværende forskning tyder på, at demineralisering skyldes faktorer som sygdom, stress eller anæmi (blodmangel) hos moderen under graviditeten, reflukssygdom (6), sukker eller skader på tænderne, inden de bryder frem (14).

På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der peger på en sammenhæng mellem amning/modermælk og demineralisering af emaljen.

Tilbage til toppen

4) God mundhygiejne

Her har vi lavet en liste med tandlægers generelle anbefalinger til god mundhygiejne hos børn:

  • Start tidligt med tandbørstningen (7), gerne inden de første tænder er brudt igennem, så barnet kan blive tryg ved tandbørsten.
  • Børst tænder 2 gange om dagen (7,8,9).
  • Brug en tandpasta med fluor (7,9).
  • Brug en lille mængde tandpasta - ca. svarende til størrelsen på barnets lillefingernegl (7,8,9). Når barnet er fyldt 3 år, kan mængden øges til størrelsen på en ært (8).
  • Brug en lille, blød tandbørste (9). Hvis børstehovedet bliver for stort, kan det være svært at rengøre kindtænderne ordentlig.
  • Børst alle flader, og ned omkring tandkødet (9).
  • Undlad at give for mange sukkerholdige og klistrede fødevarer (7,8).
Tilbage til toppen

5) Amning og caries

Blandt forskere er der enighed om, at amning i barnets første leveår ikke øger risikoen for caries (2,3,4,5).

Nogle forskere mener desuden, at modermælken har en beskyttende effekt op til 12 måneders alderen (2,3). Den beskyttende effekt kommer blandt andet fra proteinet laktoferrin (1) som findes i modermælken. Laktoferrin har den egenskab, at det dræber bakterien streptococcus mutans, som forårsager caries, og derved mindskes risikoen for caries hos barnet.

Derudover er teknikken anderledes ved amning end ved en sutteflaske eller tudekop (1,7). Ved en god sutteteknik kommer brystvorten så langt tilbage i barnets mund, at det er meget små mængder modermælk, der rører barnets tænder. Modermælken bliver altså næsten ført direkte ned i halsen, som du kan se i denne animation.

Ved flaskegivning vil der være større mængder modermælk eller modermælkserstatning, der rammer tænderne, da suttehovedet ikke når lige så langt tilbage i barnets mund som brystvorten gør, og det kan derfor være en god idé at være mere opmærksom på mundhygiejnen (7).

Tilbage til toppen

6) Natamning, amning efter 1 år og caries

Der er ikke enighed blandt forskere, når det kommer til natamning efter 12 måneders alderen samt amning efter 1 år.

Et studie (5) fandt, at der er øget risiko for caries, hvis barnet ammes om natten efter 24 måneders alderen. Dette kan blandt andet være fordi produktionen af spyt mindskes om natten. Spyt har en rengørende effekt, og hjælper munden med at fjerne madrester og bakterier (17).

Et andet studie (3) noterer, at der er brug for yderligere forskning på området for natlig amning og børn over 12 måneder, da den tilgængelige forskning ikke har taget højde for ting som fx tandbørstning og hvorvidt der spises eller drikkes sukkerholdige fødevarer.

Andre studier (2,4) har derimod ikke fundet nogen sammenhæng mellem natlig amning, amning efter 1 år og øget risiko for caries.

American Academy of Pediatrics (8) skriver, at hyppig og længerevarende amning alene ikke giver caries, men at forældre skal være opmærksomme på god mundhygiejne.


Artiklen er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af IBCLCer blandt de frivillige.

 

Tilbage til toppen

Relaterede emner

Tags

Kilder:

1. https://www.breastfeeding.asn.au/bfinfo/breastfeeding-and-tooth-decay
2. Nirunsittirat et. al., Breastfeeding Durations and Childhood Caries: A Cohort Study. 2016.
3. Tham et. al., Breastfeeding and the risk of dental caries: A systematic review and meta-analysis. 2015.
4. Bernabé et. al., Birth Weight, Breastfeeding, Maternal Smoking and Caries Trajectories. 2017.
5. Peres et. al., Impact of Prolonged Breastfeeding on Dental Caries: A Population-Based Birth Cohort Study. 2017.
6. https://www.toothiq.com/dental-diagnosis/tooth-enamel-demineralization/
7. https://www.healthychildren.org/English/ages-stages/baby/teething-tooth-care/Pages/How-to-Prevent-Tooth-Decay-in-Your-Baby.aspx
8. https://www.healthychildren.org/English/healthy-living/oral-health/Pages/Fluorosis-Facts-Information-Parents-Caregivers.aspx
9. https://sundmund.kk.dk/artikel/tandb%C3%B8rstning
10. Kotlow, Lawrence A., The Influence of the Maxillary Frenum on the Development and Pattern of Dental Caries on Anterior Teeth in Breastfeeding Infants: Prevention, Diagnosis, and Treatment. 2010.
11. https://pedclerk.bsd.uchicago.edu/page/ankyloglossia-tongue-tie
12. Dzidic et. al., Oral microbiome development during childhood: an ecological succession influenced by postnatal factors and associated with tooth decay. 2018.
13. http://www.brianpalmerdds.com/bfeed_caries.htm
14. Nozaka et. al., Clinical study of enamal hypoplasia and its causes. 1. Primary teeth. 1990.
15. Iida et. al., Association Between Infant Breastfeeding and Early Childhood Caries in the United States. 2007.
16. Ribeiro, Nilza M. E. og Ribeiro, Manoel A.S., Breastfeeding and early childhood caries: A critical review. 2004.
17. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/mundhule/mundtoerhed/
18. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/tandpleje/caries/