Vægtøgning

Slank baby
Faktaboks
  • Vægtøgning er et af de parametre, der viser om et barn er i trivsel.
  • Andre trivselstegn er bl.a. vågne perioder, interesse for at amme, våde og beskidte bleer samt om barnet er veltilpas det meste af tiden.
  • Vejninger bør så vidt muligt foretages på samme vægt, da der kan være usikkerhed forbundet med målinger på forskellige vægte.
  • Lav vægtøgning kan være helt normalt, og det samme kan høj vægtøgning.
  • De generelle vækstkurver (dvs. de streger, du ser fortrykt på skemaer) er udtryk for gennemsnit og derfor meget jævne - det enkelte barn vokser typisk i et mønster, der medfører en mere ujævn individuel kurve.
  • Utilstrækkelig vægtøgning kan fx skyldes for lidt mælk, allergi eller reflukssygdom.
Tilbage til toppen

1) Indledning 

Spædbarnets vægtøgning er ofte et af de emner, der bekymrer familien mest. Får barnet nok at spise, og tager det nok på? Hvis dit barn ikke følger vækstkurverne til punkt og prikke, eller har taget lige så meget på som et andet barn i mødregruppen, kan det hurtigt sætte tanker i gang.

Husk, at ingen børn er ens, og at alle udvikler sig forskelligt. 

Tilbage til toppen

2) Hvorfor er vægtøgning vigtigt? 

Vægten er et af de parametre, der bruges til at vurdere trivsel hos børn. Vægten kan vise, om barnet får nok modermælk, eller pege på problemer som fx allergi (12).

Vægten bør dog aldrig være det eneste, man ser på. Den generelle trivsel hos barnet er vigtig at inddrage i vurderingen. 

Hvis den generelle trivsel er god, vil lav vægtøgning ikke nødvendigvis være et tegn på problemer. Er der derimod tale om generelt dårlig trivsel, vil det være nødvendigt at tale med lægen om barnets tilstand, selv hvis vægtøgningen er høj. 

I denne artikel vil vi skelne imellem høj, lav og utilstrækkelig vægtøgning. Høj betyder, at barnet tager på i et tempo, der ligger over gennemsnittet. Lav betyder, at barnet tager på i et tempo under gennemsnittet. Utilstrækkelig vægtøgning betyder, at barnet tager på i et tempo, som tyder på, at der er tale om for lidt mad eller evt. sygdom.

2.1) Trivselstegn

Når man kigger på vægtudviklingen, er det som nævnt vigtigt samtidig at kigge på trivslen. Ifølge bl.a. Sundhedsstyrelsen kan du se efter følgende tegn på trivsel hos dit barn (1,3,4):

  • Interesseret i at spise og spiser minimum 8 gange i døgnet
  • Indimellem vågent og opmærksomt
  • Virker veltilpas det meste af tiden
  • Er ikke konstant uroligt eller grædende, og virker heller ikke sløvt
  • Tisse- og afføringsbleer efter alder
  • Normal hudfarve - ikke grå, bleg eller meget gul
Tilbage til toppen

3) Hvad er normalt? 

Slank babyNormalt er et vidt begreb, når vi snakker om vægtøgning. Det handler om det enkelte barn og dets genetik - det vil altså sige, at forældrenes størrelse har stor betydning.

3.1) SSTs gennemsnitstabel

Sundhedsstyrelsen har lavet en tabel for den gennemsnitlige vægtøgning per måned (1). Her er et uddrag:

0-1 måned:        400-1500 g per måned
1-2 måneder:     600-1650 g per måned
2-3 måneder:     350-1200 g per måned

Som du kan se på de meget brede intervaller, er der altså en ganske stor variation indenfor det, der kan kaldes normalt - for børn op til 1 måned svinger en normal vægtøgning mellem 100 og 375 g pr uge. 

Du kan læse mere om henholdsvis lav og høj vægtøgning i de følgende afsnit. 

Tilbage til toppen

4) Vejning

Vejning bør ifølge Sundhedsstyrelsen så vidt muligt foretages på samme vægt og af samme person hver gang (1), idet der ellers kan være forbundet betydelig usikkerhed med målingen. Når et spædbarn vejes, kan selv en difference på få gram gøre en forskel - ikke blot i vurderingen af barnet, men potentielt også for morens egen vurdering af sin amning og evner som mor. 

Det kan have betydning, om barnet forinden vejningen har spist eller lige har fyldt en ble med en større portion urin eller afføring, samt hvor meget tøj barnet har på under vejningen fra gang til gang.

Børn vokser typisk ikke jævnt men mere i ryk (1). Hvis barnet vejes med meget korte mellemrum i en periode, som falder sammen med lidt mindre vækst, kan det derfor risikere at give et skævt billede af den generelle vægtøgning. 

Tilbage til toppen

5) Vækstkurver

Tyk babyKurver har ofte meget stor betydning for både forældres og sundhedspersonales opfattelse af barnets trivsel (1). 

Kurver er baseret på undersøgelser af væksten hos mange børn. Det er vigtigt at huske på, at kurverne er statistiske fremstillinger, og at det enkelte barns vækst typisk ikke følger et beregnet gennemsnit - det kan gå langt mere op og ned, end man kan se på de fortrykte kurver, og det er helt normalt.

Vækstkurver kan være en svær størrelse - både fordi de indeholder begreber, du måske ikke kender, men også fordi kurverne ikke er en facitliste. De er et værktøj til de sundhedsfaglige. Et barn vurderes sjældent udelukkende på baggrund af en vækstkurve - der laves en samlet vurdering af barnets vækst og trivsel som tidligere nævnt.

5.1) En lille forklaring af statistikken bag kurverne

WHOs vækstkurver og de danske vækstkurver bruger to forskellige begreber. WHO bruger percentiler (5), og de danske kurver bruger standard deviationer (2).

Percentiler (procent) beskriver, hvor stor en andel af børn i en normal befolkning, der er mindre end det målte barn. Det noteres som p efterfulgt af et tal. Percentilerne går fra 0,1 til 99,9. Når der snakkes vægt, vil den normalt gå fra 3 til 97 (1,5). 
Hvis dit barns kurve fx ligger på p25 betyder det, at 25 % af alle raske børn er mindre end dit barn, samt at 75 % af alle raske børn er større. 

De danske vækstkurver tager udgangspunkt i standard deviationer. Standard deviationer (SD) fortæller noget om, hvordan målinger af højde/længde ligger i forhold til gennemsnittet. Hvis målingerne generelt ligger meget tæt op ad gennemsnittet, er standard deviationen lille, mens den er større, hvis målingerne generelt er spredt langt væk fra gennemsnittet. Da standard deviationen kan være lidt vanskelig at forholde sig til, er den omregnet til det, der hedder en z-score (eller standard normal deviate, SND), som beskriver hvor mange standard deviationer en måling ligger væk fra gennemsnittet. Denne skala er i princippet uendelig, men vises typisk fra -3 til +3, hvor 0 er gennemsnittet. 

  • -3 svarer nogenlunde til p0,1 hvilket hører til de allermindste børn. 
  • 0 svarer til p50 og beskriver det gennemsnitlige barn.
  • +3 svarer nogenlunde til p99,9 som betegner det allerstørste barn.

Omkring 70% af alle børn følger en kurve, som ligger +/- 1 standard deviation fra gennemsnittet. Normalområdet betragtet typisk som det, der ligger indenfor +/- 2 standard deviationer (svarende til p3 og p97), hvilket betyder at omkring 95% af alle børn følger en kurve i det område. Det, der ligger uden for +/- 3 standard deviationer (svarende til p0,1 og p99,9), betragtes typisk som store afvigelser, der kræver undersøgelse af lægen.

5.2) WHOs vækstkurver

De mest anvendte i Danmark er Verdenssundshedsorganisationen WHOs vækstkurver (5). Disse kurver anvendes sædvanligvis af sundhedsplejersker og alment praktiserende læger til måling af vægt og højde, og de anbefales af Sundhedsstyrelsen til målinger af børn mellem 0 og 5 år (1). 

WHOs vækstkurver er lavet på baggrund af en verdensdækkende undersøgelse. Undersøgelsen fandt sted fra 1997 til 2003 og havde 8.500 deltagere fra forskellige verdensdele og kulturer (5). Den kan derfor bruges til at vurdere væksten hos børn i hele verden. 

5.3) Andre vækstkurver

I de seneste generationer er der set en øget vækst i højden hos danske børn. Derfor er der blevet lavet nye kurver, der tager udgangspunkt i væksten hos de danske børn (1,2).

Disse kurver har visse begrænsninger, da deltagerne her ikke er blevet fulgt i samme omfang - eller ammet ligeså længe - som deltagerne i WHOs undersøgelse (1). Du finder de danske vækstkurver her

I tilfælde, hvor forældrene er meget små eller af udenlandsk herkomst, kan der være behov for at se på mere specifikke kurver. For eksempel er asiater (6) ofte mindre af statur end etnisk danske forældre, og børn med asiatiske gener vil derfor oftest ikke vokse efter helt samme mønster som et etnisk dansk barn.

Hvis dit barn hører til en anden etnisk gruppe, og du oplever, at det ikke helt følger de danske kurver, kan du tale med din læge eller sundhedsplejerske om muligheden for at anvende en anden kurve, som er mere passende.

5.4) Tolkning af dit barns kurve

Her kommer en kort opsummering af punkter, der er relevante at huske på, når du kigger på dit barns kurve (1):

  • Vækstkurverne er et arbejdsredskab for sundhedspersonale, som viser vækst hos et gennemsnit af mange børn. De er ikke en facitliste for barnets trivsel - den vurderes ud fra et samlet skøn og altså ikke ud fra kurven alene.
  • Kun få børn ligger lige på gennemsnittet (p50). Ofte lægges der for megen vægt på, om barnet ligger lige på denne kurve - normalområdet er stort: mellem p3 og p97, eller SD -2 til +2.
  • Det enkelte barn vokser mere uregelmæssigt end de fortrykte kurver, og derfor kan vejninger med meget korte mellemrum give et fejlagtigt indtryk af manglende vækst.
  • Måleusikkerhed (forskellige vægte fx) kan få en enkelt vejning til at se afvigende ud, uden at der reelt er problemer. 
  • Hvis dit barn falder to percentilkurver, bør det vendes med lægen - hvis der ikke er tale om catch-down, kan det være tegn på problemer, som bør undersøges. 

Hvis du er bekymret eller synes, at dit barns kurve ser mærkelig ud, er du velkommen til at kontakte vores vejledning og få en af vores uddannede vejledere til at kigge med.

Tilbage til toppen

6) Lav vægtøgning

Slank babyLav vægtøgning er ofte det, der bekymrer forældre mest. 
Som tidligere nævnt er en lav vægtøgning ikke nødvendigvis tegn på problemer. Det afhænger af barnets trivsel og genetik. En lav vægtøgning kan dog være utilstrækkelig - og dermed problematisk - hvis dit barn ikke er i trivsel. Du kan læse om trivselstegn her

Her kan du læse om forskellige almindelige årsager til lav vægtøgning. Vi har valgt at opdele listen i normale årsager, samt årsager der kan kræve handling. 

6.1) Årsager, som ikke kræver handling

Catch-down:

Hvis et barn fødes med en høj fødselsvægt, vil man ofte opleve, at barnet laver et catch-down (1,7). Her øges vægten i en periode langsommere end det normalt ses hos nyfødte, hvorefter den stabiliseres, og barnet finder sin egen kurve.

Genetik:

Hvis forældrene til et barn er små og spinkle, vil barnet ofte have en vægtøgning, der ligger lavere, end børn med høje/kraftigt byggede forældre (1). 

Falsk høj fødselsvægt: 

Hvis en mor af forskellige årsager har fået saltvandsdrop under fødslen, kan det nyfødte barn have en falsk høj fødselsvægt pga. ekstra væske i kroppen. Det er ikke problematisk for barnet - men det kan give et forkert billede af vægtudviklingen, når væsken indenfor det første døgn udskilles med urin og afføring. 

Det er normalt for nyfødte at tabe sig lige efter fødslen. Ofte vurderes amningens etablering ud fra vægttabet. Hvis vægttabet er stort, som ved falsk høj fødselsvægt, kan det give anledning til at tro, at amningen ikke er på rette vej. Derfor anbefaler flere fagpersoner i stedet at benytte barnets vægt 24 timer efter fødslen som udgangspunkt, da barnet på dette tidspunkt har udskilt en stor del af den ekstra væske (8,9). Læs mere om fødselsinterventioner.

Lettere sygdom:

Hvis dit barn bliver syg med fx en almindelig virus kan det medføre, at det tager mindre på i vægt eller måske endda taber sig i en kort periode (1). Oftest er det en forbigående situation, og efter endt sygdom vil dit barn typisk indhente det tabte med en normal vægtøgning - eller i nogle tilfælde en noget højere vægtøgning end sædvanligt en overgang, et såkaldt catch-up (se nedenfor).

6.2) Årsager, der kræver øget opmærksomhed eller handling 

For lidt mælk eller amning:

Hvis et spædbarn ikke får tilstrækkeligt modermælk, vil det hæmme barnets vægtudvikling. Der kan være flere grunde til, at barnet får for lidt mælk, og dem kan du læse mere om her.

Allergi: 

Et spædbarn med fødevareallergi kan opleve lav vægtøgning (10). Hvis du mistænker fødevareallergi hos dit barn, bør du snakke med læge eller børnelæge. 
Herudover kan du prøve at fjerne specifikke fødevaregrupper fra din egen kost og se, om det gør en forskel hos dit barn. 

Reflukssygdom:

Ved reflukssygdom vil barnet opleve tilbageløb af maveindholdet grundet en afslapning af lukkemusklen i mavemunden (11). Reflukssygdom kan fx påvirke barnets vægtøgning, hvis det kaster store dele af den modermælk op, det lige har spist, og dermed kommer til at mangle tilstrækkeligt næringsindtag. Også silent refluks (13) kan påvirke vægtøgningen, selvom der ikke ses direkte opkast. 

Hvis du har mistanke om sygdom hos dit barn, bør du vende det med din læge. . 

Tilbage til toppen

7) Høj vægtøgning

Tyk babyEn høj vægtøgning er som regel ganske uproblematisk, så længe dit barn er i trivsel. I nogle tilfælde kan barnet udvise nogle symptomer som gør, at der måske skal justeres en smule. 

7.1) Årsager til høj vægtøgning

Catch-up:

Hvis et barn fødes med en lav fødselsvægt vil mange opleve, at det laver et catch-up (1,7). Her øges vægten i en periode hurtigere end hos gennemsnittet.

Du kan også opleve et catch-up efter sygdom. Barnet har muligvis ikke øget sin vægt under sygdommen, men efter sygdommen kan vægten pludselig øges hurtigere. 

Genetik: 

Hvis forældrene til et barn er høje eller kraftigt byggede, vil barnet ofte have en vægtøgning der ligger højere end børn med små eller spinkle forældre (1). 

Overproduktion:

De fleste babyer, hvis mødre har en overproduktion af mælk, tager hurtigere på i vægt end gennemsnittet og har mange flere våde eller beskidte bleer. Det er ikke problematisk, så længe barnet generelt trives og har let ved at spise. Overproduktion er kun et problem, hvis enten barnet eller moderen oplever det som sådan. 

Sygdomme:

Visse lidelser kan forårsage abnormt høj vægtøgning hos børn i sjældne tilfælde (14). Det drejer sig om fx hormonelle lidelser og stofskiftesygdomme. Hvis du oplever, at dit barns vægtøgning er bemærkelsesværdigt høj og du er nervøs, kan du tale med din læge om det.

I langt de fleste tilfælde vil en høj vægtøgning hos et spædbarn ikke være bekymrende.

 

Har du erfaring med høj eller lav vægtøgning af et ammende barn? Kunne du tænke dig at dele din oplevelse med andre? Skriv din beretning her.


Denne wiki er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen