Friamning

Friamning betyder, at barnet ammes efter behov.

Nyere forskning finder, at det nyfødte spædbarns mave har bedst af hyppig amning, gerne en gang i timen døgnet rundt (5). Derfor er anbefalingerne på vej væk fra skemaamning med mad hver tredje time, og hen imod friamning, hvor barnets signaler skal vise vejen amningen (5). Enig er IBCLC Kelly Bonyata, der har dokumentation for, at man ikke kan amme for meget, men man kan amme for lidt (3).

WHO anbefaler, at moderen sover i nærheden af barnet og ammer barnet, når barnet har lyst (6).

SST anbefaler, at barnet ammes efter behov (7). Dette er både for at imødekomme, at børns behov er vidt forskellige, og fordi amning er mere end mad (7).


Hvordan ved jeg at mit barn har behov for at blive ammet?

De tidlige tegn på at barnet er klar til at sutte er:

  • Barnet smasker og slikker på læberne
  • Barnet åbner og lukker munden
  • Barnet sutter på læber, tunge, hænder, fingre, tæer, legetøj eller tøj.


De aktive tegn på at barnet er klar til at sutte er:

  • Barnet søger på brystkassen af den person, der bærer det
  • Barnet forsøger at komme i en position, der muliggør amning, f.eks. trækker ned i blusen eller læner sig til siden eller bagover for at komme til brystet
  • Barnet bliver uroligt og spræller
  • Barnet klasker på arm eller brystkassen
  • Barnet klynker og trækker vejret hurtigt


De sene tegn på at barnet er klar til at sutte er:

  • Barnet bevæger hovedet febrilsk fra side til side
  • Barnet græder (4).


Når man til de sene tegn før amningen påbegyndes, kan det være nødvendigt at trøste og berolige barnet, før det er i stand til at ammes.

Vær opmærksom på, at omkring 6-8 ugers alderen begynder barnet at få kontrol over hænder og vil begynde at udforske verden ved at sutte og tage ting op til munden, som er det største sanseorgan hos barnet på dette tidspunkt (4). På dette tidspunkt vil dette ikke nødvendigvis være tegn på sult.


Hvad har et spædbarn 0-8 uger brug for?

Artiklen fra Jordemoderforeningen (5) beskriver, hvor lille barnets mavesæk er ved fødslen. Det nyfødte barns mavesæk kan indeholde 7 ml/kg fødselsvægt (5). Det vil sige et barn på 3 kg har en mavesæk, der kan rumme 21 ml. En babymave fuld af modermælk tømmes på 60 minutter, hvorefter barnets blodsukker falder. Det lille spædbarn oplever sult som en smerte, der er potentielt livstruende, og derfor spiser barnet ofte mere end det har brug for, hvis det erfarer, at der går tre til fire timer mellem serveringerne (5). Dette kan resultere i refluks samt at mavesækken overfyldes, hvilket er smertefuldt for barnet (5).

En babys mavesæk er som en ballon, og når den fyldes, udvider den sig langsomt (5).

Hvis barnet konsekvent holdes til store måltider, kan det have konsekvenser for barnet. Leveren belastes og blodsukkerniveauet forhøjes, kroppen stresses og risikoen for diabetes øges (5). Konsekvenser af amning hver 3.-4. time kan også ofte være mangel på mælk, da brystet ikke stimuleres nok, ligesom brug af narresut kan mindske stimulering af brystet (7).

Det er således helt normalt at amme ofte de første 6 til 8 uger, 8-12 gange i døgnet eller mere (1,3). Den hyppige amning er god for både mor og barn (1,3).


Fordele for barnet:

Hyppig amning hjælper barnet til at udvikle mavesækkens størrelse skånsomt (1).
Barnet kommer hurtigere i trivsel, og risikoen for gulsot falder (7).
Barnet skal fordoble sin vægt indenfor 5-6 måneder og har brug for meget energi (1).
Hyppig amning sikrer, at der altid er nok mælk til barnet (2).
Dit barn oplever at få brystet som trøst, smertelindring og som kontakt (2).
Barnet bliver tilfredsstillet af følelsen af at sutte med munden, når det har brug for det. Dette giver barnet velbehag (2).


Fordele for mor og amningen:

Fremmer at mælken ”falder til” hurtigt (3)
Hyppig amning mindsker engorgement/fysiologiske brystspændinger (1,3,7)
Fremmer efterveer, der mindsker blødningen efter fødslen (7)
Hyppig amning lige efter fødslen sikrer dannelsen af prolaktinreceptorer og mækeproduktionen stiger markant (7).


Hvad er normalt?

  • at amme ofte og længe
  • varierende ammemønster fra dag til dag
  • klyngeamning (meget hyppig til næsten konstant amning) ofte i flere timer dagligt, hvilket ofte sker sammen med at barnet er fussy (uroligt)
  • appetitspring



Min nyfødte sover hele tiden. Skal h*n vækkes?

Mange nyfødte er meget søvnige og vil gerne sove meget. Herved kan man opleve, at barnet ikke viser tegn til at ville sutte, så ofte som det egentlig har behov for (4). Nyfødte skal gerne ammes med det samme, de viser tegn til at ville sutte, gerne hver anden time og mindst en gang om natten. Når barnet har opnået et godt vægtstigningsmønster (minimum 125 g. i ugen for børn under 4 uger) kan du stoppe med at vække det for at spise (4).

Hvis barnet sover længe om natten, er det en god idé at vække børn under 4 uger hver 4.-5. time. Når barnet er over 4 uger kan det sove lige så længe det har lyst, så længe det tager på, har våde bleer og kommer af med afføring som det skal (4).


Amning er meget mere end mad

Udover ernæring er amning også tryghed for barnet (1). Barnet har ligget i sin mors mave i 9 måneder, og nærheden med moderen gør overgangen til selvstændighed mere skånsom (1).
Nærheden i amning er også varme for barnet, tryghed og kærlighed. Amning har vist sig at mindske stress og smerter hos barnet (1).

Derfor er det ikke altid mad, det handler om, når barnet søger brystet, men noget af ovenstående eller bare mor (1).


Forventninger

At få et barn er en stor forandring i en familie. Som mor fylder amningen meget i den første tid, både på grund af etableringen, og også fordi det er en del af barnets behov (1).
Hvis man forventer, at kunne fortsætte livet fra før man fik et barn, kan det være en stor mundfuld at opdage, hvor meget det lille barn kræver (1).

At få afstemt sine forventninger med barnets behov kan være en stor hjælp i det daglige. At acceptere, at det lille barn har brug for meget pasning og pleje og lade sig overgive til sin nye rolle som mor, kan være en lettelse for mange mødre (1).

Hvis man forsøger at udsætte amningen, når barnet viser tegn til sult, kan det skade mælkeproduktionen og barnets vægtstigning, og det er meget stressende for både barnet og moderen. Her er det igen vigtigt at huske, at det er en naturlig del af spædbarnets liv at amme ofte. Ved at lade barnet bestemme, hvornår det er klar til at øge intervallet mellem amningerne, støttes barnets fysiske og emotionelle udvikling (1).

Normalt når amningen et stabilt punkt omkring 6-12 ugers alderen. Her får barnet en mere forudsigelig rutine og har ofte opnået en god teknik, der mindsker varigheden af amningerne (1).


Hvornår er hyppig amning et problem?

Hvis barnet søger brystet hele tiden uden at blive mæt og træt, kan der være fordele i at se nærmere på, hvordan amningen fungerer. Meget hyppig amning uden opnåelse af tilfredsstillelse hos baby kan være tegn på at barnets sutteteknik ikke er effektiv, hvorved barnet får for lidt mælk under amningerne og herved søger brystet oftere. Hvis barnet har overfladisk fat i brystet, kan det have samme effekt, som når man drikker af et sugerør. Der kommer mælk, men det tager lang tid (1).
Meget hyppige og langvarige amninger kan være et advarselstegn om for lidt mælk, men hvis baby har tilfredsstillende vandladning og afføring, tager på, trives og er sund og glad, er der ikke grund til bekymring (1).
Brystmassage og brystkompressioner være et redskab til at hjælpe barnet, der ammer hyppigt, med at få mere mad (1).

Relaterede Emner:
Engelsk betegnelse:
Nurse on demand