De fleste ammende mødre oplever frygten for at have for lidt mælk, særligt ofte i starten af deres ammeforløb samt omkring 4-måneders alderen. Tit er denne frygt imidlertid helt ubegrundet og skyldes udbredte misforståelser omkring amningen. De sidste par generationer af mødre har i høj grad været misinformerede om amning og mange af disse misinformationer finder stadig vej til nye mødre i dag - til trods for at mange af årsagerne til ældre generationers prøvelser med for lidt mælk er væk i dag.

Hvis baby tager på som den skal alene på modermælk, har du ikke for lidt mælk.

Andre gode tegn er 5-6 våde bleer i døgnet, afføringen skifter farve som den skal i de første uger (se Sundhedsstyrelsens folder), baby er vågen og aktiv og aldersmæssigt udviklet.

Dette er IKKE tegn på for lidt mælk

Hyppig amning
Når en baby vil ammes hyppigt, måske hver time eller mere, tror mange mødre at det er tegn på at deres produktion er for lav, og at de ikke kan mætte deres barn. Det er ikke korrekt. Årsager til hyppig amning kan være mange, og udenfor vesten ammes børn markant hyppigere end her, uden at dette er en indikation af at noget er galt. Babyers maver er ganske små, modermælk fordøjes hurtigt, og det er forventeligt at de spiser hyppigt. De fleste babyer foretrækker at spise med få timers mellemrum.

Urolig baby
Når en baby er urolig om aftenen, tror nogle mødre at de har for lidt mælk. Det er dog helt almindeligt, at børn har en urolig tid på dagen, og ganske ofte er det om aftenen. Læs om uro ved brystet.

Bløde bryster
Når brysterne føles bløde tror mange mødre, at det betyder at deres produktion er gået i stå. Det er dog en helt naturlig udvikling, at brystspændingerne efterhånden aftager, som produktionen tilpasses barnets behov. I den første tid efter at mælken er løbet til, vil de fleste kvinder producere mere mælk, end deres baby har brug for. Efter nogle uger vil det ofte stabilisere sig på et niveau, som passer til det babyen har brug for lige nu. Hvis ikke, er der tale om overproduktion, som muligvis bør behandles. Når baby har brug for mere mælk, sættes produktionen i vejret med et appetitspring. Her vil baby efterspørge mere amning døgnet rundt i nogle dage, og dette bør aldrig forsøges undgået. Når den intensiverede amning har fået hævet produktionen, vil babyen vende tilbage til mindre hyppig amning.

Nedløbsrefleksen mærkes ikke så meget mere eller mærkes slet ikke
Ikke alle mødre mærker nedløbsrefleksen. Dette har ingen betydning.

Dette KAN være tegn på for lidt mælk

• Baby har ikke mindst 5-6 godt våde bleer per dag efter den første uge
• Baby er sløv og passiv
• Fontanellen er evt. indsunket pga dehydrering
• Baby tager ikke på i vægt eller taber sig ligefrem, læs også om vægtstigning (bemærk, at der kan være andre årsager, som fx overproduktion)

Årsager til lav produktion

For lidt amning
Hvis baby ammes mindre end 8-12 gange i døgnet, er risikoen for at produktionen er utilstrækkelig højere, end hvis der ammes mindst 8 gange i døgnet, og gerne mere – så meget som baby vil (se også fri-amning). Nogle babyer viser ikke tydeligt sult, og det sker også at disse tegn overses af mødre, som har fået at vide, at de ikke bør amme 'for hyppigt'. Nogle babyer er også trætte i den første tid efter fødslen og sover meget, men de bør dog ikke sove mere end højst 3 timer ad gangen, før de vækkes for at forsøge amning.

Forkert sutteteknik
Hvis baby sutter forkert på brystet, vil der fjernes for lidt mælk fra brystet, og produktionen vil falde. Forkert sutteteknik kan skyldes, at baby simpelthen får forkert fat, eller fx et for stramt tungebånd. Andre tegn på forkert sutteteknik er smerter i brystvorterne under amning samt sår og revner.

Brug af suttebrikker
Suttebrikker kan gøre det svært for baby at malke brystet effektivt. Dette kan medføre, at baby får for lidt, og når der fjernes mindre mælk fra brystet, vil produktionen falde med tiden.

Brug af narresut
Hvis baby sutter sig træt på en narresut, kan han efterspørge amning mindre og dermed få for lidt mælk. Det vil medføre for lav produktion.

Brug af sutteflaske
Mælken er nemmere at få ud af en sutteflaske, og sutteteknikken er anderledes ved flaske end ved bryst. Hvis babyen vænner sig til at få mælken ved at bruge flaske-teknik og uden at arbejde for hårdt, vil babyen blive frustreret ved brystet og sutte mindre, hvilket igen vil nedsætte produktionen og gøre det endnu sværere for babyen at få tilstrækkelig mælk fra brystet.

Stofskiftesygdom hos mor
Nogle kvinder uden sygdomshistorie med stofskiftet kan udvikle enten for højt eller lavt stofskifte efter graviditet. Hvis stofskiftet er for lavt, vil det være svært at producere nok mælk. Oplever man for lav produktion, som ikke øges ved hyppig amning, bør man derfor undersøges ved blodprøve hos lægen for problemer med stofskiftet. Stofskiftesygdomme kan behandles med medicin, uden at amningen behøver at opgives.

Ny graviditet
Mange mødre oplever, at deres produktion falder under graviditet. Dette skyldes formentlig, at graviditetshormonerne undertrykker de mælkedannende hormoner. 

Rygning
Rygning er skadeligt for babyen og kan også hæmme mælkeproduktionen. 

Prævention med hormoner
P-piller kan indvirke negativt på mælkeproduktionen. Man bør derfor overveje at undgå dem, indtil baby ikke længere fuldammes.

Hvis produktionen er for lav

Mælkeproduktionen er styret af udbud og efterspørgsel - et tomt bryst producerer mere mælk end et fyldt, så hemmeligheden til at sætte produktionen op er at få brystet tømt så meget og så ofte som muligt.

• Tilbyd brystet ofte, og lad barnet sutte så tit det vil. Se fri-amning. Hvis barnet ikke tager ordentligt på, så prøv at sigte efter at amme hver halvanden til to timer om dagen og mindst hver tredje time om natten.
• Vær opmærksom på, om barnets sutteteknik er god. Hvis barnet får ordentligt fat om brystet, så barnet har det meste af areolaen i munden, kan det tømme brystet mere effektivt, hvilket sætter produktionen i vejret. Prøv evt. en anden ammestilling.
• Tilbyd barnet begge bryster ved hver amning. Når barnet slipper det ene bryst selv og ikke vil tage det igen, så tilbyd det andet.
• Hav så meget kropskontakt som muligt, både under amningen og når I ikke ammer. Allerhelst mave-mod-mave og hud-mod-hud.
• Lad barnet afslutte amningen, enten ved at afvise brystet eller ved at falde i søvn. Hvis barnet virker sløvt og derfor kun ammer meget kortvarigt, kan det holdes til ilden ved at skifte bryst, eller sutterefleksen kan aktiveres ved at massere barnets håndflader eller fodsåler.
• Tag dig godt af dig selv. Få nok sund mad, nok at drikke og nok søvn.
• Undgå narresut og sutteflaske
• Tag en "ammeferie" i sengen. Lad en anden varte dig op med mad og drikke, hvis det er muligt, og hold så sengen en hel dag eller flere sammen med din baby - hyg jer, lig hud-mod-hud, am så ofte babyen har lyst, sov så meget I orker, put sammen, am, spis og drik, sov og am noget mere.
• Overvej evt at bruge en pumpe efter amning, for at få tømt brysterne helt, og på den måde give produktionen et ekstra boost.
• Giv ikke en baby under seks måneder andet end brystmælk. Enhver form for supplering - også kogt vand eller kamillethe - vil kunne tage plads op for modermælk og dermed give mindre efterspørgsel og lavere produktion.

Spørg også gerne om hjælp på forummet.