Mælkens sammensætning

Faktaboks:
  • Mælken er sammensat, så det dækker både barnets tørst, lille sult og store sult.
  • Mælkens sammensætning er ikke noget man behøver tænke nærmere over, hvis man har et barn i trivsel, som har 5-6 fine våde bleer i døgnet, afføring efter alderen og en tilfredsstillende vægtstigning og sålænge der ikke er bekymring om for lidt mælk
  • Det er det samlede indtag af mælk over et døgn, som i undersøgelser viser sig at være afgørende for barnets vækst - og altså ikke barnets indtag af den fede mælk alene.
  • Nogle mødre producerer langt mere mælk, end barnet har behov for, og derfor kan barnet blive fyldt op af formælk uden at komme til den federe mælk. Dette giver de problemer, der er associeret med overproduktion.

Hvad der sker i brystet

Brystet laver kun én slags mælk, men alligevel ændrer den mælk, som babyen får, ernæringsmæssig sammensætning i løbet af ammemåltidet. Den første mælk er tyndere og mere tørstslukkende med meget laktose (2) og mindre fedt og protein. Efterhånden som brystet tømmes øges fedtindholdet gradvist. (1)

Det er fordi fedtmolekylerne klistrer sammen og sætter sig fast i mælkekirtlerne og højere oppe i mælkegangene, mens resten af mælken løber uhindret ned i mælkegangene mod brystvorten. Når nedløbsrefleksen aktiveres, bliver fedtet transporteret ned igennem mælkegangene og frem til brystvorten. (6)

Når måltidet er færdigt, er mælken nede ved brystvorten således federe, end da det startede. Når babyen ikke sutter mere, fyldes brystet efterhånden af ny mælk, der vil være tyndere ved brystvorten og federe bagerst i brystet ved mælkekirtlerne. Men i de første 2-3 timer efter et ammemåltid vil mælken ved brystvorten stadig være federe, end den var før. Så jo kortere tid der går mellem amninger, jo mindre er forskellen i sammensætningen mellem formælken og den senere mælk. Hvis barnet bliver ammet kort efter igen på det samme bryst, er fedtindholdet højere i mælken lige fra starten af måltidet, fordi den fede mælk endnu ikke er blevet "fortyndet" af ny mælk. Jo mere tomt brystet er, jo federe er mælken i det bryst (4).

Hvad betyder det for dig og din baby

Hvis du ammer ca. hver 3. time eller sjældnerefra et bryst, vil ammemåltidet kunne ses som en middag, der består af suppe, steg og is: Først kommer den tynde suppe, så den nærende, proteinrige steg, og tilsidst den fede is. Den tynde, laktoserige formælkslukker barnets tørst, giver energy og er vigtigt for hjernens udvikling, menhvis dit barn kun får formælken, bliver det hurtigt sulten igen. Alt for meget laktose kan også give mavebesvær (2). Den fede og proteinrige mælk mætter i længere tid, og er også vigtig for barnets udvikling.

Derfor er det bedst, at barnet ikke bliver taget fra brystet, før det signalerer, at det er færdigt med det bryst, ved at slippe brystvorten, og afvise at tage den igen, når den bliver tilbudt (3). Når du er sikker på, at barnet ikke vil have mere fra det ene bryst, kan du tilbyde det andet - på den måde får barnet mulighed for at slukke sin tørst, selvom det er mæt, fordi mælken i det andet bryst er den tynde formælk.

Læs evt. mere om friamning.

Hvis dit barn ikke er interesseret i at blive ammet i mere end et par minutter, når det ikke gennem alle tre retter. Men det er ikke i sig selv grund til bekymring, og det er kun en kilde til frustration for både mor og barn at prøve at presse barnet til at spise længere, end det vil.

Børn er naturligvis også forskellige, så nogle børn dier hurtigere end andre og det er helt ok.

For alle børn gælder det at det det kan være en god ide at tilbyde brystet oftere end hver 3. time, når barnet gerne vil, uden skelen til uret - læs mere om dette under friamning.
Hvis barnet ved sidste amning tømte det ene bryst og kun ammede kortvarigt ved det andet, kan man med fordel starte det næste ammemåltid ved det bryst, som babyen sidst spiste ved, men som ikke blev tømt. I det bryst er mælken nemlig stadig federe, og på den måde får barnet både den tynde formælk og den federe mælk.

Ved en gennemgang som denne kan man nemt komme til at se den tynde formælk som et nødvendigt onde, noget der ikke tjener noget formål og noget som ikke bidrager til barnets vækst - men dette er langt fra tilfældet.
Formælken slukker tørsten og i varmt vejr vil barnet ofte die hyppigt, men i kort tid, netop for at slukke tørsten og få stillet sit øgede væskebehov.

Tynd og fed mælk er ikke noget man behøver tænke nærmere over, hvis man har et barn i trivsel, som har 5-6 fine våde bleer i døgnet, afføring efter alderen og en tilfredsstillende vægtstigning og sålænge der ikke er bekymring om for lidt mælk

Det er det samlede indtag af mælk over et døgn, som i undersøgelser viser sig at være afgørende for barnets vækst - og altså ikke barnets indtag af den fede mælk alene. (5)

Nogle mødre producerer langt mere mælk, end barnet har behov for, og derfor kan barnet blive fyldt op af formælk uden at komme til den federe mælk. Dette giver de problemer, der er associeret med overproduktion.

Relaterede Emner:
Engelsk betegnelse:
Foremilk, hindmilk
Søg efter emnet på Ammenet:
Søg vores fora igennem for diskussioner om emnet ved at bruge søgefeltet øverst i højre hjørne.