Amme-aversion

Mor med baby, ser ked ud af det
Faktaboks
  • Amme-aversion er en oplevelse af negative følelser i forbindelse med amning.
  • Amme-aversion kan forveksles med tilstanden D-MER, som er en reaktion på de hormoner, der sætter gang i nedløbet.
  • Det vides endnu ikke hvorfor tilstanden opstår, men nogle mødre har glæde af forskellige værktøjer og tilgange til at fortsætte amningen.
  • Andre mødre vælger at stoppe amningen pga. aversioner.
  • Hvis du oplever aversioner under amning, er det vigtigt at vide, at du er ikke forkert og du er ikke alene!

Artiklen er skrevet i juni 2019.

Tilbage til toppen

1) Indledning

Det siges, at amning skal være behageligt for både mor og barn - men hvad så, hvis du som mor pludselig oplever ubehagelige følelser, når dit barn ammes? 

I denne wiki forsøger vi at forklare begrebet amme-aversion. Da der kun er forsket meget begrænset i amme-aversion, er der mange nuancer, man ikke ved ret meget om. Vi har derfor samlet den viden, der er nu, og derudover fokuserer vi på, hvordan du kan forholde dig, hvis du oplever amme-aversion.

Selvom tilstanden ikke er velbeskrevet eller ofte omtalt, skal du vide, at det ikke er farligt, at du ikke er alene, og at du ikke er forkert. 

Tilbage til toppen

2) Hvad er amme-aversion?

Aversion betyder modvilje eller en stærk følelse af ulyst. Amme-aversion er en tilstand, hvor moderen oplever negative følelser i forbindelse med amning (1,2,3). Det kan både være mildere fysiske reaktioner som fx uro i benene, eller stærkere følelser som fx vrede, raseri eller en kraftig trang til at fjerne barnet. 

På trods af den stærke ulyst ønsker en del mødre at fortsætte amningen (1). 

Ofte er amme-aversion ledsaget af en følelse af skam eller skyld. Det kan være svært at forstå, hvorfor kroppen pludselig reagerer så negativt på amningen, og det er let at komme til at føle sig helt forkert. Af netop den årsag vælger mange mødre at undlade at tale med andre om deres oplevelse. Husk dog, at du hverken er forkert eller alene, hvis du oplever amme-aversion!

Amme-aversion kan forveksles med tilstanden D-MER eller depression (2,3). D-MER er dog en reaktion på de hormoner, der sætter gang i nedløbet, og er derfor kun til stede, når nedløbet er aktiveret, hvorimod aversionerne kan være til stede gennem hele amningen. 

Tilbage til toppen

3) Hvorfor opstår amme-aversion?

Det vides endnu ikke, hvorfor amme-aversion opstår. Den forskning, der på nuværende tidspunkt findes, har ikke kunnet afklare de bagvedliggende årsager (1). 

Amme-aversion omtales oftest i forbindelse med tandemamning (amning af flere børn samtidig) eller amning under graviditet (1,4), men det ses også hos mødre, der kun ammer et enkelt barn og ikke er gravide. Det kan opstå når som helst i ammeforløbet.

Nogle mødre har oplevet en forbindelse imellem amme-aversion og nedenstående (1):

  • Amning af større børn
  • Underernæring
  • Ægløsning
  • Menstruation 
  • Forhøjet kortisolniveau (stresshormon)
  • Søvnmangel
  • Væskemangel
  • Mangel på B12, jern, magnesium og A- og D-vitamin
  • Fødselsdepression
  • Manglende frihed fra rollen som primær omsorgsperson
  • Forhistorie med seksuelle overgreb

Herudover oplever nogle mødre, at symptomerne mindskes i takt med at mængden af modermælk i brystet stiger; jo mere mælk der er i brystet, jo mindre intensive er aversionerne. Omvendt kan symptomerne opleves markant værre, hvis dit barn vil ammes meget hyppigt eller gentagne gange på samme bryst (3). 

Tilbage til toppen

4) Hvordan kan amme-aversion opleves? 

Det er meget forskelligt, hvornår i ammeforløbet amme-aversion opstår, og mens det for nogle mødre er ganske kortvarigt - måske blot en uge - kan det for andre vare ved i mange måneder (1). 

Selve oplevelsen af amme-aversion kan også være vidt forskelligt fra mor til mor. Symptomerne kan variere i styrke fra ganske milde til meget stærke følelser.

Mens du ammer, kan du fx opleve (1,2,3): 

  • Uro eller kriblen i kroppen
  • Vrede
  • Raseri
  • Irritabilitet
  • Trang til at fjerne barnet
  • Kløende fornemmelse
  • At være touched out - en følelse af at være overfyldt og/eller overstimuleret og ikke kunne rumme mere fysisk kontakt
  • Ubehag eller smerter 
  • Følelse af at blive kvalt
  • Følelsesmæssig rutsjebane
Tilbage til toppen

5) Hvad kan jeg gøre, hvis jeg oplever amme-aversion?

AmmehalskædeLigesom der er store individuelle forskelle på, hvordan forskellige mødre oplever amme-aversion, er der også forskel på, hvordan det kan håndteres. Nogle vælger at stoppe amningen helt, nogle skærer ned for hyppigheden eller længden af amningerne, mens andre fortsætter amningen uden ændringer. 

Alle mulighederne er lige reelle og afhænger af, hvad der føles rigtigt for den enkelte mor og familie. 

5.1) Strategier til bevare amningen 

Hvis du oplever amme-aversion og ønsker at fortsætte amningen, kan det være en god idé at starte med at undersøge mulige årsager til, at aversionerne er opstået. Drikker du nok væske? Mangler du nogle mineraler? Måske du har behov for noget alene-tid? 

Herudover har nogle mødre oplevet, at følgende værktøjer kan være en støtte:

  • At sætte grænser for fx hyppigheden eller længden af amningerne (3). Det kan fx gøres ved at lave en mundtlig nedtælling hos det større barn. 
  • At bruge en ammehalskæde, så dit barn er mere roligt (3).
  • At distrahere dig selv ved fx at spille et spil på telefon, læse eller lytte til en bog, se fjernsyn eller lignende (3).
  • At øge indtaget af proteiner og umættede fedtsyrer (3).
  • At tage tilskud af zink og magnesium (3).


Andre ideer:

I et studie så forskerne, at nogle mødre oplevede en følelse af kontrol, hvis de kunne se en sammenhæng mellem styrken af deres aversioner og faktorer som stress eller søvnmangel (2). Når de kunne ændre på disse faktorer ved at arbejde på bedre søvn og mindre stress, så kunne de selv gøre noget ved det. 

Andre mødre oplevede det som en stor lettelse at se aversionerne som udtryk for en biologisk mekanisme, som de ikke havde kontrol over (2), fordi de dermed kunne undgå følelsen af skam.

Nogle mødre til lidt større børn har haft glæde af at forestille sig, at barnet er en helt lille baby, der er afhængig af modermælken. 

Det kan også være en lettelse blot at snakke med andre mødre, der har oplevet det samme - det kan afhjælpe den følelse af at være alene og forkert, som ofte fylder en del, når man oplever amme-aversion. 

Du kan altid finde støtte i Ammenets Facebook-grupper, og du er også meget velkommen til at skrive til Ammenets vejledning.

5.2) Ammestop

Mor læser for lille barnMens nogle mødre gerne vil fortsætte amningen trods aversionerne, ønsker andre mødre at stoppe - og for dem kan det være det bedste valg. Hvis amme-aversion påvirker moderens almene sindstilstand negativt, eller forholdet mellem mor og barn er belastet af det, kan et ammestop være den bedste løsning for familien. 

Der findes flere tilgange til ammestop. For nogle er natamningen det største problem. I den situation kan natammestop være en god løsning. For andre er et fuldt ammestop de rigtige. Du ved bedst selv, hvilken løsning der passer for dig. Et ammestop kan gennemføres hurtigt eller langsomt, alt efter hvad der passer bedst til den enkelte families behov. 

Du kan læse mere om, hvordan du kan gribe et ammestop an her, og du er også velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil vende din situation med en vejleder.


Har du erfaring med amme-aversion? Kunne du tænke dig at dele din oplevelse med andre? Skriv din beretning her.


Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen

Beretninger om dette emne

Kilder:
  1. Yate, Zainab M.: A Qualitative Study on Negative Emotions Triggered by Breastfeeding; Describing the Phenomenon of Breastfeeding/Nursing Aversion and Agitation in Breastfeeding Mothers, 2017
  2. Watkinson et al.: Maternal experiences of embodied emotional sensations during breast feeding: An Interpretative Phenomenological Analysis, 2016
  3. Morns, Melissa & Amie Steel: Naturopathic support for nursing aversion associated with tandem breastfeeding, 2018
  4. Flower, H: Adventures of Tandem Nursing: Breastfeeding During Pregnancy and Beyond. 2003