FAQ

Her er en liste over ofte stillede spørgsmål. Klik på links for yderligere informationer i de relevante wiki-artikler.

 

Mit barn tager ikke så meget på – hvad gør jeg?

Sommetider producerer mor så meget mælk, at barnet kun når at få den kaloriefattige formælk, inden maven er fuld. Dette kan blandt andet give dårlig vægtøgning. Læs mere om overproduktion.

Vækstkurverne, der bruges i Danmark, er baseret på flaskebørn, som tager på i et andet mønster end ammebørn. Læs mere om vægtstigning.

Hvis barnet ikke sutter korrekt på brystet, malker det ikke brystet effektivt og vil derfor kunne have dårlig vægtøgning. Læs mere om sutteteknik.

Hvis man ammer efter skema, eller ammer for lidt (dvs. enten meget kort eller med mange timer imellem), kan barnet simpelthen få for lidt mælk. Læs mere om friamning.

Hvis spædbørn sover igennem, kan de komme til at få for lidt mælk og have dårlig vægtøgning. Læs mere om natamning.

Stofskifteproblemer ses som en af de ganske få fysiske grunde til for lav mælkeproduktion. Hvis alle andre problemer er forsøgt udelukket, eller der er andre tegn på stofskiftesygdom, bør man få taget en blodprøve hos lægen. Stofskiftesygdomme kan behandles medicinsk, hvorefter man vil være i stand til at producere nok mælk til sit barn.

En anden fysisk grund til for lav mælkeproduktion er brystoperation. Ved brystreduktioner skæres mælkegangene oftest over, og selvom det ses at de spontant regenererer under graviditet hos nogle kvinder, er det langt fra altid, at brystopererede kvinder kan fuldamme.

 

Mit barn har grøn afføring – hvad skyldes det?

Overproduktion kan give grøn afføring, på grund af den store mængde laktose barnet indtager med den store mængde formælk – det vil sige at barnet udvikler sekundær laktoseintolerans.

Tandfrembrud kan give grøn afføring, på grund af en reaktion på det enzym der frigives, når gummerne modnes til tændernes frembrud.

Mavevirus kan give grøn og meget hyppig afføring. Hvis barnet er sløjt, bør det tilses af en læge.

Forkølelse kan give grøn afføring, på grund af den mængde sekret (snot), barnet kommer til at indtage under en forkølelse.

Allergi kan give grøn afføring, for eksempel på grund af sekundær laktoseintolerans.

 

Mit barn skriger under amning – hvad er galt?

Overproduktion kan være voldsomt for barnet, fordi mælken ofte sprøjter voldsomt ud ved nedløb. Det kan også give ondt i maven og problemer med luft.

Hvis barnet får for lidt mælk, bliver det ikke mæt og vil græde. Den hyppigste årsag til for lidt mælk er for lidt amning. Læs mere om friamning.

Også forkert sutteteknik kan give problemer med for lidt mælk og efterlade barnet sultent.
Af og til ses det, at en stofskiftesygdom (kan opstå efter graviditet) gør det umuligt at producere nok mælk, uanset god ammeteknik, medmindre man medicineres. Kontakt lægen, hvis du mistænker stofskifteproblemer.

Luft i maven kan være meget smertefuldt for både babyer og voksne. Overproduktion kan give luft i maven, ligesom liggende ammestillinger for nogle giver store problemer med luft. Skift ammestilling til en mere opretsiddende stilling. Lad barnet bøvse af ofte under amning.

Begyndende sygdom af forskelligt art kan gøre barnet meget uroligt ved brystet, og det samme kan tandfrembrud og trøske, da nogle børn med smerter i munden vægrer sig ved at få noget derind. Trøske skal altid behandles.

Oral aversion (ubehag ved at få noget ind i munden) kan ses hos nyfødte, der er blevet suget voldsomt efter fødslen. Børn kan også udvikle lede ved brystet, hvis de har mange dårlige oplevelser der – for eksempel ved overproduktion.

 

Mit barn gylper meget – hvorfor?

Overproduktion kan få barnet til at gylpe meget, fordi mælken løber voldsomt og hurtigt og fylder maven for meget op, uden at give en reel mæthed på grund af formælkens kaloriefattige natur.

Liggende ammestilling kan give problemer med gylpen. Dette kan afhjælpes med mere opretsiddende ammestillinger.

Store måltider kan give problemer med gylpen. Hvis barnet gylper meget, er det langt mere hensigtsmæssigt at amme hyppigere, idet måltiderne så er mindre.

Allergi kan give problemer med gylp eller opkast, fordi barnets mave forsøger at komme af med generende substanser.

 

Det gør ondt i brystvorterne når jeg ammer – hvad er galt?

Dårlig sutteteknik kan give ømhed og sår på brystvorterne, fordi barnet ikke får ordentligt fat i brystvorten og kan malke brystet effektivt. Sår skal behandles promte for at nedsætte risikoen for udvikling af brystbetændelse med bakteriel infektion. Læs mere om sår og revner på brystvorterne.

Svamp kan give store smerter i brystvorterne og skal behandles. Bemærk at svamp ikke altid kan ses, heller ikke i barnets mund.

 

Jeg har rigtig ondt i brystet – hvad er galt?

Tilstoppede mælkegange kan give smerter lokalt i det ene bryst.

Brystbetændelse giver stærke smerter, feber og generelt ubehag. Bemærk at kun brystbetændelse med bakteriel infektion skal behandles med antibiotika. Læs mere om forskellen på de to slags brystbetændelse i wikien om Hvad er brystbetændelse og hvad er ikke?.

Svamp ses ofte udenpå brystvorterne, men kan også forekomme inde i mælkegangene. Hvis du har fået svamp inde i brystet, skal du behandles indvortes.

 

Min læge vil give mig medicin – men hvordan med amning?

Der er meget sjældent grund til at stoppe amning, selvom man modtager medicinsk behandling. Det er altid bedst at spørge her på siden eller ringe til en ammerådgiver hos Foreningen forældre og fødsel, inden man går i gang med medicinsk behandling, idet de fleste praktiserende læger ikke har den fornødne viden om medicin, der er kompatibel med amning.

www.medicin.dk kan man se hvad lægemiddelkataloget siger om medicinske præparaters brug under amning.

 

Mit barn skal i pasning – skal jeg stoppe med at amme?

Rigtig mange mødre fortsætter amning efter end barsel. Amning er godt for mor og barn, så længe der ammes, også efter de første 6-12 måneder. Det er fuldt ud muligt at opretholde mælkeproduktion, selvom man er adskilt noget af tiden, og nøjes med at amme, når man er sammen. Læs mere om amning og arbejde.

Hvis man får brystspændinger, mens man ikke er sammen med barnet, bør man malke ud for at undgå tilstoppede mælkegange.

Hvis barnet er under 6 måneder bør man malke ud, så barnet kan få udmalket modermælk under adskillelsen. Læs mere om håndudmalkning.

 

Jeg vil gerne stoppe med at amme – hvordan gør jeg?

Vi har haft mange snakke om ammestop her på siden, hvorfor vi vil anbefale dig at søge på ”ammestop” i søgefeltet øverst til højre.

Ammestoppiller frarådes, da de er unødvendige og har talrige bivirkninger, samt gør det vanskeligt at skifte mening.

Det er altid bedst at trappe amning gradvist ned. Dette kan gøres ved at fjerne en amning ad gangen, eventuelt med flere dages mellemrum. Det opleves mindre voldsomt for både mor og barn, hvis man ikke bruger ”kold tyrker”. Dette kan afstedkomme alvorlige problemer i form at tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse med eller uden infektion, hvis ikke der malkes ud efter ammestop. De psykiske virkninger af et pludseligt ammestop er også voldsomme for både mor og barn.

 

Mit barn har fået tænder – skal jeg stoppe med at amme?

Søg efter forumtråde om bid og tænder i søgefeltet i øverste højre hjørne.

Hvis barnet bider, er der mange ting at gøre – læs om bid.

Amning efter tandfrembrud behøver slet ikke være smertefuldt, men sommetider kan barnets gummer klø under tandfrembrud, hvilket kan få barnet til at 'gnave' lidt i brystet under amning. Læs mere om tandfrembrud.

 

Mit barn vil ammes meget om natten – hvorfor?

Hvis barnet er meget lille, har det hårdt brug for amning i løbet af natten. Det kan hjælpe meget at have barnet i forældrenes seng om natten, så man ikke skal vågne ret meget for at lægge babyen til brystet. Hvis barnet ikke når at vågne rigtigt for at blive ammet, er det også nemmere at få det til at sove videre, imens det ammes, og sover man sammen kan man reagere inden barnet græder. Læs mere om natamning.

Hvis man har skåret ned på amning om dagen for at få det lidt større barn (over 6 måneder) til at spise mere fast føde, vil mange børn søge at få indhentet det tabte om natten. Modermælk er stadig barnets primære kilde til kalorier til det er mindst 12 måneder. Det kan derfor hjælpe på øget ammefrekvens om natten at sætte amning i dagtimerne i vejret igen, så barnet får tanket op i løbet af dagen.

Appetitspring, udviklingsspring, sygdom og tandfrembrud er alle ting, der kan sætte barnets behov for natamning op. Disse faser kan være hårde for begge parter, men det er vigtigt at huske, at det er faser.

Det vil hjælpe mor at få sovet mere i løbet af dagen for at indhente den tabte nattesøvn. Spørg på forummet for flere ideer.

 

Mit barn vil ikke spise fast føde – skal jeg stoppe med at amme?

Der er ingen undersøgelser, der understøtter at stoppe med at amme for at få mere fast føde i børn. Modermælk giver flere kalorier og næring end noget fast føde. At tilbyde mad på anden vis kan være en god ide. Mange børn er uinteresserede i traditionel dansk babymad som grød og mos, men vil gerne spise en kogt kartoffel at gnave af. Læs mere om såkaldt ”baby-led weaning” eller ”baby-led solids” ved at bruge søgefeltet i øverste højre hjørne.

 

Hvornår skal jeg begynde på fast føde?

Sundhedsstyrelsen, WHO og Unicef anbefaler alle, at introduktion til fast føde starter ved 6 måneder. Før dette tidspunkt er tarmen sjældent klar til andre fødeemner end modermælk, og allergidisponerede børn især kan tage skade på tarmen ved at introduktion til fast føde finder sted før 6 måneder.

Læs mere om introduktion til fast føde.

 

Kilder:

Se relevante wiki-artikler