Hyppige årsager til opgivet amning

Her beskrives nogle af begrundelserne for at nogle mødre vælger at supplere med sutteflaske samt hvilke konsekvenser sutteflasken kan have af betydning for amningen.

Årsager til introduktion af sutteflaske:

 

Flaskebarn fra start

Nogle kvinder har allerede under graviditeten besluttet sig for, at deres barn skal være flaskebarn. Denne beslutning kan være begrundet med fysiske problemer (f.eks. brystoperation), sociale og psykiske problemer (f.eks. incest-offer), eller at mor ikke har lyst til at amme.

 

Mor oplever for lidt mælk
 

Barnet vil måske amme hele tiden og ammer med korte intervaller, og moren samt eventuelt andre opfatter dette som tegn på, at der er for lidt mælk.

Babyer skal amme ofte og med korte mellemrum, dels fordi modermælk er let fordøjelig, og dels for at få etableret en ordentlig mælkeproduktion. Ligeledes er der de såkaldte appetitspring – det vil sige at barnet, ofte i alderen 3 uger, 6 uger, ved 3 måneders alderen og senere, har behov for at øge produktionen, og da udbud og efterspørgsel hænger sammen, vil barnet derfor amme særligt hyppigt. Læs mere om appetitspring.

Når mælkeproduktionen er tilpasset barnets behov, vil man opleve, at brysterne bliver mere bløde. Dette er ikke et tegn på mindre mælk - et blødt bryst indeholder stadig masser af mælk, præcis til barnets behov.

 

Manglende vægtøgning

Hvis baby ikke har taget tilfredsstillende på i vægt, kan den selv mest garvede mor opleve usikkerhed. Fakta er dog, at manglende vægtøgning ofte hører sammen med manglende amning – at barnet simpelthen ikke for ammet tilstrækkeligt. Denne problemstilling kan løses ved hyppigere amning – særlig natamning.

Nogle kvinder oplever, at den manglende vægtøgning skyldes overproduktion. Ved overproduktion får barnet for meget formælk og når derved ikke ind til den fede mælk – men dette er der også råd for i wikien om [[nodetitle:overproduktion]] .

 

Baby skal have sutteflaske

Der er et hav af udvalg af sutteflasker, og nogle mødre tror måske, at en sutteflaske er en del af "babyudstyret". Langt de fleste mødre kan fint fuldamme deres børn, uanset om det ved fødslen vejer 3 kg, eller 5 kg. 

I nutidens DK er det meget velset, at far er ligeså meget på og deltager på lige fod med mor. Nogle fædre vil måske presse på til sutteflasken for at være en del af spisesituationen, som ellers kun er forbeholdt mor og barn. Der findes mange måder far kan være sammen med sit barn på, for eksempel kan far skifte ble, bøvse af, synge og snakke med baby, bære baby, bade baby osv.

 

Baby sover bedre når h*n får modermælkserstatning

Det er rigtigt, at modermælkserstatning ligger tungere i maven – men det er ikke et godt argument for brug af sutteflaske! Modermælkserstatning er sværere at fordøje end modermælk og gør derfor, at babyer kan sove længere stræk end fuldammede børn. Babyer har behov for hyppig mad, da deres blodsukker hurtig falder. Helt spæde babyer har ikke godt af, at være "for langt væk i søvnen" jf. [[nodetitle:natamning]] .

 

Derfor påvirker sutteflasken amningen 

Ved en sutteflaske løber mælken meget hurtigere og jævnere end ved et bryst. Brystet skal malkes, og det kræver en vis indsats. Derfor vil de fleste børn på et tidspunkt foretrække flasken frem for brystet, da der ikke er så meget arbejde i det. Det vil føre til mindre tid ved brystet, hvilket betyder, at mælkeproduktionen sættes ned, og det vil igen føre til, at babyen i endnu højere grad foretrækker flasken.

Hvis man introducerer flasken (eller sutten) tidligt, kan barnet blive sutteforvirret, da barnet ikke skal sutte på samme måde ved et bryst, som ved en flaske.

I takt med at barnet får sutteflaske, falder mælkeproduktionen. Udbud og efterspørgsel hænger sammen, så jo mindre der ammes, jo mindre mælk danner der (denne produktion vil dog i langt de fleste tilfælde, kunne oparbejdes igen, svarende til babys behov).

 

Fra flaske til fuldamning

Det er muligt at genetablere en fuldamning, jf. [[nodetitle:genetablering af amning]] .

 

Kilder:

[[overproduktion]]

[[natamning]]

[[genetablering af amning]]