Motion og slankekur under amning

Kvinde, som løber

Faktaboks

Mens vi venter på en fuld wiki om dette emne, har vi i denne mini-wiki samlet relevant information samt links til mere viden. 

Indholdsfortegnelse

  1. Motion
  2. Slankekure
Tilbage til toppen

1) Motion

Mange mødre ønsker at starte eller genoptage træning efter fødslen. Nogle er dog nervøse for, om træningen vil påvirke mælkeproduktionen, og de derved vil opleve at have for lidt mælk.

Der er for nuværende ingen forskning, som tyder på, at moderat motion påvirker produktionen.

Nogle børn bryder sig ikke om mælkens smag i timerne efter træning, eller smagen af sveden på mors hud, og kan derfor afvise amning. For nogle varer det ved - for andre er det kun, til barnet har vænnet sig til den ændrede smag. Afvisning, der rækker udover få timer efter træningen (evt. flere dage) kan være en ammestrejke.

Læs mere i disse engelsksprogede artikler:

Breastfeeding USA:
Træning i ammeperioden

Australian Breastfeeding Association:
Træning og amning

Tilbage til toppen

2) Slankekure

Det er endnu uvist, om amning påvirker vægttab efter fødslen. Mens nogle oplever vægttab uden motion og ændringer i kosten, oplever andre ikke et lignende vægttab og ønsker derfor måske at anvende en slankekur for at tabe de ekstra graviditets-kilo.

Slankekure, som begrænser indtaget af kalorier stærkt, kan være problematiske under amning og graviditet, da de ofte ikke indeholder tilstrækkelige næringsstoffer. En sund og varieret kost er dog altid gavnligt, og spiser man mange forarbejdede fødevarer med højt indhold af fedt eller sukker, kan en kostændring være en god idé.

Læs mere i nedenstående artikler på engelsk:

Australian Breastfeeding Association:
Diæt og vægttab under amning

Breastfeeding Today, La Leche League International:
Vægttab for mødre

 

 


Denne mini-wiki er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen

Emner

Kilder:

Se ovenfor.