Fødselsinterventioner

Faktaboks
  • En fødselsintervention er et indgreb der er tænkt til at skulle hjælpe mor og barn under fødslen Interventionerne kan fx være igangsættelse, epiduralblokade og brugen af fødselsinstrumenter
  • Man taler om “kaskaden af interventioner”, fordi én intervention ofte resulterer i at flere interventioner er nødvendige, for at få barnet bragt til verden
  • Flere af interventionerne kan have en direkte betydning for ammeetableringen - blandt andet kan brystets form, barnets evne til at sutte og produktionen af mælk påvirkes.
  • Artiklen beskriver metoder man selv kan tage i brug, for at modvirke negative effekter af fødselsinterventioner.
  • Der findes flere alternativer til medicinsk smertelindring. Disse nævnes til sidst i artiklen.

Som fødende kvinde i Danmark kan man, under fødslen af sit barn, møde en eller flere fødselsinterventioner der kan have betydning for etableringen af amningen. Fødselsinterventioner er en betegnelse der dækker over indgreb som er tiltænkt at hjælpe mor og barn undervejs i fødselsforløbet. Interventionerne kan både finde sted før fødslen (ved igangsættelse), under fødslen og efter fødslen.
Flere af interventionerne kan blandt andet påvirke brystets form og størrelse, hvor hurtigt mælken løber til samt barnets evne til at sutte.

 

 

Før fødslen:

Induktion/igangsættelse:
I Danmark anbefaler jordemødre og læger at graviditeten er afsluttet før udgangen af fulde 42 uger og man tilbydes derfor igangsættelse 10-12 dage over termin. Der kan dog også være andre årsager til igangsættelse, såsom moderens alder, forhøjet BMI eller sygdom hos mor eller barn (fx svangerskabsforgiftning eller graviditetskløe) (1). Ved igangsættelse kan man få piller der skal modne livmoderhalsen, en hindeløsning, samt ve-stimulerende drop (1)

Ved en igangsættelse griber man ind i den naturlige fødselsproces, hvilket kræver tættere overvågning af barnet. Dette kan betyde, at man som fødende kvinde er mindre mobil under fødslen, hvilket kan føre til øget behov for både ve-stimulerende drop og smertelindring (13). Kvinder der sættes i gang oplever desuden ofte veerne som mere smertefulde og voldsomme, en såkaldt ”vestorm”, hvorfor der hyppigere bliver givet smertestillende i form af fx epiduralblokade (5)

Nogle professionelle taler om den såkaldte "kaskade af interventioner" der starter ved igangsættelse, fordi igangsættelse ofte fører til at flere og flere interventioner er nødvendige for at barnet kan blive født (5)

 

 

Når fødslen er i gang:

 
Epiduralblokade:
Ammenet Fødselsintervention Epidural
Epiduralblokade er et bedøvende indgreb, der anvendes under en fødsel. Blokaden er en rygmarvsbedøvelse, der lægges i den nederste del af rygsøjlen ved hjælp af et lille kateter. Blokaden betyder at nerverne til underlivet bliver bedøvet, men at kvinden som oftest stadig har mulighed for at gå rundt og bevæge sig.
I litteraturen på området er der flere indikationer på, at en epiduralblokade kan have en negativ effekt på det nyfødte barns evne til at sutte eller få ordentligt fat. Epiduralblokaden kan blandt andet medføre at brystvorten bliver flad, hvilken kan give suttetekniske vanskeligheder (3, 4, 5). En epiduralblokade kan desuden medføre feber hos både mor og barn og dermed antibiotika-behandling samt observation, der i nogle tilfælde også betyder at mor og barn bliver adskilt (2, 5). Dette kan for nogle have betydning for etableringen af amningen, da hud-mod-hud og barnets stimulering af brystet er en god forudsætning for en succesfuld ammestart (2,4). Mødre der ikke har fået epiduralblokade eller ve-stimulerende drop oplever generelt de første amninger mere succesrige end mødre, der har fået enten drop eller blokade (3)

Lattergas:
På nogle hospitaler i Danmark er det stadig muligt at få lattergas under fødslen. Lattergas anses blandt læger og jordemødre til at være en sikker og god metode til at opnå smertelindring, fordi stoffet virker hurtigt og ligeledes forsvinder hurtigt fra kroppen igen. Der er desuden ikke påvist nogen negativ effekt på fostret (2).

Tang og sugekop:
En metode til at hjælpe barnet helt ud, er blandt andet ved hjælp af en sugekop. Brugen af sugekop kan betyde at amningen vanskeliggøres i især de første 2 uger af barnets liv, fordi brugen af sugekop kan give hovedpine hos barnet og ligeledes begrænse hoved-bevægelse som følge af spændinger (6) I meget få tilfælde kan man anvende forløsningstang. Brugen af tang kan i nogle tilfælde resultere i nerveskader i barnets ansigt eller et asymmetrisk kæbeparti, hvilket kan betyde at det nyfødte barn har sværere ved at tage fat og sutte (6). Brugen af forløsningstang er dog meget sjælden i Danmark.


Kejsersnit
Ved kejsersnit lægges et cirka 15 centimeter langt snit lige over hårgrænsen ved skeden. Ved en fødsel der selv går i gang og hvor barnet efterfølgende kommer til verden vaginalt, udskiller kroppen naturligt de hormoner der skal til for at få produktionen af mælk i gang. Det er især oxytocin og prolaktin. Ved et planlagt kejsersnit forstyrres den naturlige udskillelse af disse hormoner og nogle mødre vil derfor opleve at det kan tage længere tid for mælken at løbe til (2, 5, 6). Nogle eksperter beskriver større succesrate i forhold til hvornår mælken løber til, hvis kvinden har haft veer inden et kejsersnit (6) Der findes ikke dokumentation for at et kejsersnit påvirker amningen yderligere (5). Har man tidligere fået kejsersnit, er det i mange tilfælde stadig muligt at føde vaginalt - et såkaldt VBAC (Vaginal Birth After Cesarean). Der er cirka 65-75 % chance for at føde vaginalt, hvis man tidligere har født ved kejsersnit (14).

Saltvandsdrop:
Ammenet Fødselsintervention SaltvandsdropEt saltvandsdrop bruges sammen med epiduralblokaden for at forhindre lavt blodtryk hos mor, samt i det ve-stimulerende drop der kan gives ved igangsættelse eller når der er langt mellem veerne (8.). Et saltvandsdrop kan resultere i [[nodetitle:fysiologiske brystspændinger]] som følge af forøget væske i brysterne. Dette kan gøre det sværere for barnet at få fat om brystet, men den ekstra væske passerer også igennem navlestrengen direkte til barnet, hvilket kan få indflydelse på barnets fødselsvægt.

De første par dage efter fødslen holder man øje med vægten for at sikre at barnet ikke taber sig mere end 10 % af sin fødselsvægt. Interventioner såsom saltvandsdrop kan imidlertid være med til at give et falsk billede af barnets trivsel (9, 10). Ved første vejning vil barnet have en kunstig høj vægt og i løbet af de næste 24 timer tisse meget hyppigt for at udskille den ekstra væske det har fået fra mors saltvandsdrop. Umiddelbart kan det dermed se ud som om barnet har tabt sig for meget, og derfor kan der opstå tvivl om hvorvidt amningen er godt i gang og om barnet får det, det skal have. I nogle tilfælde vil man blive foreslået at supplere amningen med modermælkserstatning, selvom barnet i realiteten kan have en tilfredsstillende vægtøgning. I tilfælde hvor moderen har fået saltvandsdrop, foreslår udenlandsk litteratur at barnet vejes første gang efter 24 timer når den overflødige væske er udskilt fra barnets krop. (9, 10).  Læs mere om vægtstigning

 

 

Efter fødslen:

WHO og UNICEF anbefaler at den første amning finder sted inden for den første time efter fødslen, fordi barnets medfødte reflekser er stærkest her. Nyfødte der placeres med maven mod mors mave kort efter fødslen, har evnen til at finde mors bryst helt uden hjælp. Dette kaldes “Breast Crawl”. Barnets sutterefleks er på sit allerhøjeste når barnet er 20-30 minutter gammelt. Det er derfor et optimalt tidspunkt at sørge for at lægge barnet til brystet. Efter denne tidsramme, er det sandsynligt at sutterefleksen vil være mindre stærk i et døgns tid (5, 18).
Se video her: https://www.youtube.com/watch?v=qQxvrNIEzNs

Sugning af luftvejene:
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at "suge" barnets luftveje for slim eller fostervand. I tilfælde hvor barnet suges dybt i svælget, fx på grund af vejrtrækningsproblemer, vil nogle mødre opleve at tidspunktet hvor barnet tager brystet første gang forsinkes.
Barnet kan have brug for at ligge mere hud-mod-hud før det er klart til at forsøge igen (5). Nogle mødre vil ligeledes opleve “oral aversion” hos barnet, hvilket betyder at barnet afviser alt omkring og i munden - inklusive brystet (5).

Vejning af barnet:
Vejning af barnet:
Sundhedsstyrelsen anbefaler at barnet og forældrene kan være uforstyrret sammen den første times tid efter fødslen for at sikre en god amme-etablering og en god forældre-barn-kontakt (22) Som allerede nævnt er barnets sutterefleks stærkest de første 20-30 minutter, og fjernes barnet fra moderen inden for denne periode for at blive vejet og målt, kan den første amning dermed forstyrres (5, 18)

Ammebrikker:
Hvis ammebrikker anvendes som barriere, fordi moderen har sår og smerter, behandles årsagen til sår og smerter ikke. Derfor vil problemer med sutteteknikken ofte følge med og evt. forårsage lavt mælkeindtag og manglende stimulering af brystet. Ammebrikker bør ikke anvendes ukritisk men kan være en hjælp ved et reelt behov, så det er vigtigt at de bruges korrekt. Det kan være en god ide at arbejde sammen med en ammevejleder, når man vælger at bruge ammebrikker.

Hud-mod-hud:
Uforstyrret hud-mod-hud (også kendt som kænguru-pleje) har stor betydning for etableringen af et godt ammeforløb (5, 6, 7). Ved at ligge hud-mod-hud udskiller moderen oxytocin, ligesom det at ligge nøgen ved mors bryst kan være en rigtig stor hjælp for et barn der skal komme sig ovenpå en hård fødsel, hvor det fx er kommet til verden ved kejsersnit eller ved hjælp af fødselsinstrumenter. Studier viser at det nyfødte barns parathed påvirkes direkte af hud-mod-hud-kontakt, og børn der sover meget det første døgn stimuleres også lettere ved at ligge hud-mod-hud. Når barnet ligger hud-mod-hud kommer det desuden også oftere til brystet, hvilket har en positiv betydning for etableringen af mælkeproduktionen (5,6, 7).

Ved fødsler hvor barnet er taget med sugekop kan det desuden hjælpe at reducere lyde, lys og berøring af barnets baghoved i de første par dage ((5) Ved børn der har stået skævt i bækkenet undervejs i fødslen eller er født ved kejsersnit eller som stjernekiggere oplever mange mødre også god effekt ved at opsøge en kraniosakral-terapeut, en osteopat eller en kiropraktor, da låsninger og spændinger i nakken fra fødslen kan påvirke barnets sutteteknik.


Alternativ smertelindring:
Der findes flere alternative metoder til at opnå smertelindring, hvis man ikke ønsker at få medikamenter under fødslen. Blandt andet kan nævnes akupunktur som anvendes af flere jordemødre (2), varme bade, varme klude, massage og ”bistik” som er små depoter af sterilt saltvand i lænden eller lige over skeden. 

Nogle kvinder anvender også en fødselshjælper (Doula) som en ekstra støtte under fødslen. En doula arbejder med flere smertelindrende teknikker i ve-fasen, såsom massage, rebozo, vejrtrækningsteknikker og fødestillinger. Undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af en person, som den fødende er tryg ved, fx en Doula, kan reducere forekomsten af kejsersnit med op til 45 pct., mindske forbruget af ve-stimulerende medicin med 50 pct. og mindske forbruget af smertelindring med 31 pct. (11, 12). Det er den såkaldte ”Doula-effekt”.

 


Hvad kan man selv gøre?
Fælles for de fleste af interventionerne er, at de i mange tilfælde kan påvirke barnets mulighed for at få godt fat om brystet. Desuden kan et planlagt kejsersnit betyde at mælken løber senere til.

2-4 dage efter fødslen oplever mange kvinder hvad der kaldes [[nodetitle:fysiologisk brystspænding]] . Brystspændingerne kommer af accelereret mælkeproduktion og ophobning af venøs og lymfatisk væske i det væv, der omgiver mælkekirtlerne. Brystspændingerne opstår fordi blodgennemstrømningen i brysterne øges for bedre at kunne producere mælk (5) Har man som fødende kvinde fået saltvandsdrop i forbindelse med igangsættelse, vestimulering eller epiduralblokade er der større risiko for at opleve fysiologisk brystspænding, hvilket kan gøre det sværere for barnet at få fat om brystet (15)

Reverse Pressure Softening:
Ammenet Fødselsintervention Reverse Pressure SofteningEn metode man kan anvende for at få væsken væk fra brysterne, er ”Reverse Pressure Softening” hvor man blidt presser omkring brystvorten med enten eller eller to hænder. Formålet med metoden, er at man flytter en del af brystets hævelse fra areaolaen hvor brystvorten sidder, længere op i brystet, så der frigives plads til at barnet kan tage fat om brystet og få mere af brystet ind i munden (15, 16)

Ved ”Reverse Pressure Softening” anbringer man sine fingre rundt om brystvorten og trykker let ind mod brystkassen i 60 sekunder eller længere. Man skal ikke have fat i selve brystvorten, men derimod omkring brystvorten og det mørke område, areola. For nogle mødre kan det hjælpe at bruge et spejl så man lettere kan se sin areola.

Metoden kan også anvendes med to hænder hvor hver hånd trykker på hver sin side af areola eller hvor man bruger to eller tre lige fingre, først på hver side af areaola og siden over og under.
Se video her: Video af Reverse Pressure Softening

Metoden er også beskrevet med billeder her: Kellymom - Reverse Pressure Softening (med billeder)

Metoden er midlertidig og skal derfor gentages før hver amme-session. Man kan med fordel anvende metoden allerede fra den første amning, hvis man oplever at barnet har svært ved at få ordentligt fat.
Ved fysiologiske brystspændinger er det ligeledes en god idé at tilbyde brystet ofte og benytte sig af friamning . Sover barnet meget, kan barnet vækkes hver 2.-3. time om dagen og hver 4.-5. om natten. Vent med at tilbyde barnet det næste bryst, til det selv slipper eller falder i søvn. Det er ligeledes vigtigt ikke at begrænse barnets muligheder for at sutte ved brystet (17)

Det kan også lindre at tage et varmt bad og massere brysterne let. Oplever man at barnet har svært ved at få fat kan man supplere med udmalkning for at undgå tilstoppede mælkegange og brystbetændelse

Man kan med fordel anvende håndudmalkning , da man ved udmalkning med pumpe kan opleve at hævelserne bliver meget udtalte omkring brystvorten på grund af det store vacuum. Anvender man pumpe kan det derfor være en god idé at benytte korte seancer hvor man pumper meget langsomt samtidig med at man masserer det øverste af brystet i cirkulære bevægelser (16)

Mælkeproduktion og planlagt kejsersnit:
Ammenet Fødselsintervention KejsersnitDer kan være en sammenhæng mellem forsinket acceleration af mælk (“når mælken løber til”, laktogenese II) og planlagt kejsersnit (5, 6) Ved en vaginal fødsel udskiller kroppen naturligt de mælkedannende hormoner, oxytocin og prolaktin og det er denne proces der forstyrres når kroppen ikke gennemgår veer samt den naturlige udstødelse af moderkagen (6,19) Oplever man forsinket mælkedannelse kan man imidlertid selv lave en “madpakke” til barnet, hvis man ikke ønsker at give modermælkserstatning. Mødre der føder 2. eller 3. gang oplever ofte at mælken er hurtigere om at “løbe til”.

For mødre der skal have planlagt kejsersnit, kan en mulighed være at malke ud inden barnet er født (Prenatal Milk Expression) og fryse mælken ned, så man kan tilbyde barnet sin egen mælk efter fødslen.

Fra cirka midt i graviditen og i de første dage efter fødslen (laktogenese I) danner kroppen råmælk, også kaldet kolostrum (5, 19, 20) Råmælken er meget gullig, tyk og klistret og kaldes også “flydende guld” på grund af mælkens egenskaber. Råmælken har en høj koncentration af IgA (et protein) der forsejler barnets tarme og blandt andet beskytter mod allergi. Kolostrum stimulerer ligeledes modningen af barnets tarm (5).

Man kan begynde at udmalke og gemme kolostrum fra cirka uge 36-37 og indtil barnet er født (20, 21) Årsagen til at man ikke anbefaler udmalkning før, er grundet en lille risiko for at gå i fødsel. Når man stimulerer brystvorterne og brystet, udløses hormonet oxytocin der i nogle tilfælde kan have en inducerende effekt (20)

På grund af den klistrede konsistens kan det være nemmest at benytte håndudmalkning og malke direkte ud i beholderen man vil fryse. Se mere i vores wiki om håndtering af modermælk samt supplering .

Selvom man supplerer kan det have meget stor betydning, at man som mor selv får lov til at give sit barn mælk. Man kan fx ligge hud-mod-hud mens man supplerer.

Kilder:

(1)   http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/kvindesygdomme-og-fodsler/graviditet-og-fodsler/graviditet/din-graviditet-forlober-ikke-helt-som-forventet/igangsattelse-af-fodsel/

(2)  https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/obstetrik/tilstande-og-sygdomme/foedsel/smertelindring-under-foedslen/

(3)   Epidurals and Breastfeeding. http://www.llli.org/ba/nov99.html

(4) Medication during birth and Breastfeeding.  http://www.lalecheleague.org/nb/nbsepoct99p167.html

(5) http://www.llli.org/docs/lad/ChildbirthandBreastfeeding.pdf

(6) https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/179EA85F7F1B4A48A97E908AC2FA9012.ashx

(7) The Womanly Art of Breastfeeding, La Leche League (2004)

(8.) http://www.hospitalsenhedmidt.dk/siteassets/afdelinger/anop/rhv_epiduralblokade_fode_juli09.pdf  

(9) www.nancymohrbacher.com/blog/2011/10/31/newborn-weight-loss-and-iv-fluids-in-labor.html

(10) Weiss-Noel,J., Woodend, K., Peterson, E., Gibb, W. and Grol L., D.  “An observational study of associations among maternal fluids during parturition, neonatal output, and breastfed newborn weight loss”. Breastfeeding Journal. 2011.

(11) Marshall, K.: Mothering the mother – How A Doula Can Help You Have A Shorter, Easier, And Healthier Birth. 1992.


(12)
http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/vi-har-vores-doula-med/

(13) https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/obstetrisk-klinik/foedslen/Sider/igangsaettelse-af-foedsel.aspx

(14) Fødsel efter kejsersnit, http://clin.au.dk/fileadmin/www.ki.au.dk/forskning/forskningsenheder/gyn__kologisk-obstetrisk_afd__y/logistics/sandbjerg_m__der/sandbjerg_2012_Obstetrisk_Sandbjerg-moede_2012/Sandbjerg_2013/Patient_information_Foedsel_efter_kejsersnit.pdf

(15) http://kellymom.com/bf/concerns/mother/rev_pressure_soft_cotterman/)

(16) http://www.llli.org/faq/engorgement.html

(17) http://kellymom.com/bf/concerns/mother/engorgement/

(18) http://kellymom.com/blog-post/initiation-of-breastfeeding-by-breast-crawl/

(19) http://ajcn.nutrition.org/content/95/5/1113.long

(20) https://breastfeedingusa.org/content/article/expressing-milk-birth-tool-use-special-circumstances

(21) https://www.laleche.org.uk/antenatal-expression-of-colostrum/#when

(22) https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/~/media/D76304BDB11F48BBB1E83CBC8E0AD85B.ashx , side 152