Tandhygiejne

[toc]

Det siges ofte, at amning er dårligt for børns tænder. Det er der dog intet videnskabeligt belæg for at mene. Grunden til, at tandlæger ofte anbefaler ammestop for at beskytte tænderne, skal tilsyneladende findes i manglende viden omkring modermælks sammensætning og ny forskning om amning hos tandlæger, eventuelt også andre læger.

 

Karies

Karies (huller i tænderne) forårsages af bakterier i mundhulen, kaldet streptococcus mutanter. Disse bakterier trives i et surt miljø. Bakterierne er ikke medfødte - barnet smittes med dem af mor og far eller andre omsorgspersoner. Bemærk, at det derfor ikke er alle mennesker, der har denne bakterie eller oplever problemer med den.

Når man indtager sukkerholdige fødevarer, sætter sukkeret sig fast på tænderne i plakken. Her fortæres sukkeret af bakterierne, som omdanner sukkeret til en syre, der angriber tændernes emalje og danner hullerne. Der går ca. 45 minutter fra indtagelsen af fødeemnet, til syren er begyndt at angribe tænderne.

Har man en særdeles stærk emalje, kan man indtage meget sukker uden at børste tænder mere end 1-2 gange dagligt. Emalje, der ikke er stærk (fx syreskadet emalje, eller emailje der er medfødt svag), vil tage skade af et større indtag af sukker, medmindre tænderne børstes efter hver gang, der spises eller drikkes sukkerholdige fødevarer.

Det er ikke kun slik, saft og sodavand, der indeholder sukker. Frugt, mælkeprodukter og modermælk indeholder også sukker. Frugtsukker samt mælkesukker i komælksprodukter er lige så skadeligt for tænderne som raffineret sukker. Tændernes emalje kan også skades af syre, uden tilstedeværelsen af sukker, som fx danskvand.

 

Modermælk og karies

Sagen er dog lidt anderledes med modermælk. Det indeholder nemlig, ud over mælkesukker, proteinet lactoferrin og enzymet lactoperioxidase, der nedbryder bakterierne og på denne måde beskytter mod karies. For langt de fleste børn yder disse stoffer i modermælk nok beskyttelse mod huller til, at man kan amme om natten uden at forvente problemer med huller i tænderne.Derudover indeholder modermælk mineraler som kalcium og fosfor, der hjælper med at remineralisere tænderne.

Undersøgelser af fri-ammede børns forekomst af huller viser, at de ikke har en højere tendens til huller i tænderne end børn, der ammes begrænset eller slet ikke.

På engelsk kalder man huller i tænderne hos småbørn "baby bottle tooth decay" (sutteflaske-karies), og det ses oftere hos flaskebørn end ammebørn. En af de væsentlige forskelle på amning og flaskegivning i forhold til huller i tænderne er måden, hvorpå mælken samles i barnets mund. Med flaske løber mælken af sig selv og danner en sø i munden på barnet, når det fx sover med en flaske. Når barnet ammes, løber mælken kun, når barnet aktivt sutter/synker. Der dannes derfor ingen sø af modermælk i barnets mund, og derfor er barnets tænder ikke badet i modermælk. Derudover er der forskel på hvor i munden mælken kommer fra flaske og bryst. Med flaske kommer mælken ud midt i munden, da det er hertil, sutten på flasken når. Brystvorten derimod når helt ind bag i barnets mund. Derfor kommer modermælk stort set ikke i kontakt med barnets tænder.

 

Tandbørstning

Man bør sørge for at børste børns tænder, fra de bryder frem. Til de helt små er det en god idé at bruge en foldeble/tynd klud, opvredet i vand, til at gnubbe tænderne fri for plak i stedet for en tandbørste.

Det er ikke nødvendigt at børste mere end 1-2 gange dagligt, medmindre barnet er disponeret for huller.

Man bør børste barnets tænder om aftenen, men der er ingen grund til at børste efter natamning, medmindre ens barn har problemer med tænderne.

Det kan stærkt anbefales at gøre tandbørstningen til noget sjovt med forskellige lege, også selvom det tager lidt længere tid. Fastholdelse bør undgås og er unødvendigt, hvis man kan finde på en sjov leg.

 

Børn med huller

Det sker meget sjældent, at babyer og små børn får huller i tænderne, såfremt de ikke spiser slik, og får børstet tænder hver dag. Men nogle børn er udsatte (fx af genetiske årsager) og udvikler huller i tænderne uden at få ret meget andet sukker end det i almindelig kost og modermælk.

Hvis det sker, er der dog ikke grund til at stoppe amningen, eller endda trappe ned. Følgende råd (samt nedenstående råd vedrørende kost) kan følges:

  • Børst barnets tænder 3-4 gange dagligt, i stedet for 1-2 gange dagligt.
  • Tør barnets tænder af med en klud efter hver amning.
  • Brug evt. en lille smule fluor-tandpasta ved hver tandbørstning - vær opmærksom på at tørre resten af tandpastaen af barnets tænder efter tandbørstningen, indtil det er gammelt nok til at skylle mund og spytte ud. Flour styrker muligvis tændernes emalje men bør ikke indtages. Bemærk at eksperter ikke er enige om fordele ved brug af fluor.
  • Ved større huller kan der evt. være brug for specielle flourbehandlinger. Tal med tandlægen og fortæl, at barnet ammes, men at der tages forholdsregler for god tandhygiejne.

 

Råd vedr. kost og tandhygiejne

Disse råd gælder voksne såvel som børn, men især børn og voksne med høj risiko for huller i tænderne.

  • Spis frugt i stedet for at drikke juice. Børn har ikke brug for at drikke andet end vand og evt. modermælk - frugt er mere sundt end juice.
  • Undgå så vidt muligt sodavand, saft og juice. Drik kun disse til måltider, hvor de gør mindst skade.
  • Undgå klistrede fødeemner, som sætter sig på tænderne, da disse gør meget mere skade. Klistrede fødeemner er for eksempel bolsjer, vingummi og lakrids, men også rosiner og andre tørrede frugter kan give huller i tænderne.
  • Spis søde sager på 1 gang og ikke fordelt over dagen. 2 liter sodavand indtaget på 20 minutter gør mindre skade på tænderne end 1/4 liter drukket i små sip over mange timer!

 

Ny forskning i tandhygiejne

Tilføjet december 2015  - bemærk at det for mange studiers vedkommende desværre ikke er muligt at linke til det fulde studie men blot et abstract.

Arora, A., Scott, J. A., Bhole, S., Do, L., Schwarz, E., & Blinkhorn, A. S. (2011). Early childhood feeding practices and dental caries in preschool children: a multi-centre birth cohort study. BMC Public Health, 11, 28.

Erickson, P. R., & Mazhari, E. (1999). Investigation of the role of human breast milk in caries development. Pediatric Dentistry, 21(2), 86–90.

Iida, H., Auinger, P., Billings, R. J., & Weitzman, M. (2007). Association Between Infant Breastfeeding and Early Childhood Caries in the United States. Pediatrics, 120(4), e944–e952.

Kizilkaya, T., & Nilsson, K. (2014). Breastfeeding and caries. Is there a connection between breastfeeding longer than one year and caries before the age of six years?

Kramer, M. S., Vanilovich, I., Matush, L., Bogdanovich, N., Zhang, X., Shishko, G., … Platt, R. W. (2007). The effect of prolonged and exclusive breast-feeding on dental caries in early school-age children. New evidence from a large randomized trial. Caries Research, 41(6), 484–488.

Lavigne, V. (2013). Breastfeeding and Dental Caries Looking at the Evidence. Clinical Lactation, 4(1), 12–16.
Lewicka-Rabska, A., Felińczak, A., & Gerreth, K. (2015). Breastfeeding and dental caries in infants and toddlers – a literature review. Dental Forum, 43(1), 61–64.

Nunes, A. M. M., Alves, C. M. C., Borba de Araújo, F., Ortiz, T. M. L., Ribeiro, M. R. C., Silva, A. A. M. da, & Ribeiro, C. C. C. (2012). Association between prolonged breast-feeding and early childhood caries: a hierarchical approach. Community Dentistry and Oral Epidemiology, 40(6), 542–549.

Paglia, L. (2015). Does breastfeeding increase risk of early childhood caries? European Journal of Paediatric Dentistry : Official Journal of European Academy of Paediatric Dentistry, 16(3), 173–173.

Ribeiro, N. M. E., & Ribeiro, M. A. S. (2004). Breastfeeding and early childhood caries: a critical review. Jornal De Pediatria, 80(5 Suppl), S199–210.

Salone, L. R., Vann, W. F., & Dee, D. L. (2013). Breastfeeding: an overview of oral and general health benefits. Journal of the American Dental Association (1939), 144(2), 143–151.

Tham, R., Bowatte, G., Dharmage, S., Tan, D., Lau, M., Dai, X., … Lodge, C. (2015). Breastfeeding and the risk of dental caries: a systematic review and meta-analysis. Acta Paediatrica, 104, 62–84.

Tags